Vester Åby Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Vester Åby er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge muret til, og som følge af kirkens udvidelse mod vest er de nu at finde omtrent midt i langhuset.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Vester Åby Kirke den romanske kirkes kor og apsis ned, hvorefter man opførte det nuværende langhuskor. Desuden forlængede man skibet mod vest og byggede kapellet på skibets nordside. Korets og kapellets taggavle gav man kamtakker, og kapellets fik også et system af dekorative blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Opførelsen af tårnet er fra 1598 i renæssancen. Dets taggavle er dekoreret med blændinger og kamtakker på gotisk manér, men dets syd- og vestfacader er dog i stor stil senere blevet muret om.

I 1842 opførte man det sydlige tværskib, hvis datering er indridset på en sokkelsten under sydvesthjørnet, ”MDCCCXLII”. Tilbygningens grundplan og dimensioner spejler nøje kapellet på nordsiden.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I kirken er der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har på siderne arkitektonisk udformede arkader samt fire menneskefigurer, og foden er udformet som et terningekapitæl med hjørnehoveder.

Altertavlen fra 1840-1842 har en arkitektonisk opbygning med store, flade pilastre, dvs. halvsøjler, der bærer en øvre gesims. I midten er der samtidigt maleri af August Thomsen, der viser fremstillingen i templet.

Prædikestolen fra samme tid har en kurv på seks fag med profilerede, glatte felter.

Også bænkene er fra 1840-1842. De har kannelerede pilastre under trekantgavle.