Understed Kirke

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af munkesten, samt en sengotisk vestforlængelse og et våbenhus fra samme tid mod sydvest.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer fra den romanske periode ca. 1050-1275. Korets nordside har velbevarede rundbuefriser, som hviler på konsoller, der er formet som menneske- og dyrehoveder. Samme sted findes et bevaret romansk vindue, mens der er tilmurede rester af to tilsvarende vinduer på skibets nordside, tydeligt synlige indvendigt som tilmurede nicher. På skibets nordside ses desuden et delvist bevaret dobbelt savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Den sengotiske forlængelse af skibet mod vest fra ca. 1400-1550 ses tydeligt i kirkens murværk, særligt på nordsiden, hvor den tilmurede dør markerer overgangen mellem de to afsnit. Over skibets vestende hæver gavlen sig med sine 13 karakteristiske, trappeformede kamtakker.

Indvendigt er det enkle kirkerum præget af sine hvidkalkede vægge, det flade bræddeloft, som er farveafstemt med det gule teglstensgulv, og af den asymmetriske oplysning, der opstår i kraft af de mange vinduer på sydsiden af skibet, hvor nordsiden er helt uden vinduer.

Inventaret i Understed Kirke er fra flere forskellige perioder, men kirken synes at have gennemgået en større nyindretning i 1700-tallet, hvor en stor del af inventaret er fra.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af bægerbladstype, hvilket vil sige, at kummen er udsmykket med udhuggede bægerblade.

Også kirkens klokke er fra romansk tid, sidste halvdel af 1200-tallet, men blev først anskaffet til kirken omkring 1675.

Den lille altertavle hang oprindeligt i kapellet på Sæbygård. Den stammer fra omkring år 1700 og er i rig akantusbarokstil, dvs. en barokstil præget af rig brug af udskårne akantusblade. Øverst på altertavlen ses to engle, mens hoveddekorationen udgøres af et yngre maleri af Kristus som smertens mand.

Det store krucifiks ophængt på skibets nordvæg er fra 1700-tallet.

Også prædikestolen er fra 1700-tallet og er relativt enkelt udformet med maleridekorerede fag, der opdeles af udskårne søjler. Malerierne på prædikestolens felter forestiller bebudelsen, korsfæstelsen og Kristi himmelfart. Kirkebænkene er samtidige med prædikestolen.

Kirkegården er ikke blevet udvidet i nyere tid og har muligvis bevaret sine middelalderlige grænser. Kirkegården er omgivet af et kampestensdige, og hovedindgangen findes mod øst, hvor der også er parkeringsplads.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Understed Kirke på sogn.dk
• Understed Kirkes hjemmeside