Udby Kirke (Middelfart Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Udby er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet. Koret har på nordsiden endnu den blændede præstedør.

Hver af skibets langmure har angiveligt haft to små romanske vinduer, mens der i koret har været i hvert tilfælde et vindue i nordmuren. Kirkens nuværende vinduer er fra empiretiden.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man angiveligt en romansk apsis ned og forlængede koret. På sydsiden opførte man våbenhuset, der i 1800-tallet har fået ommuret sin gavl, så den fik sin nuværende udsmykning om hjørnerne og omkring hovedindgangen.

Mod vest byggede man tårnet med trappetårn, glamhuller til klokkernes lyd og dekorationer på taggavlene med kamtakker og de typisk fynske dobbelte højblændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket, og rummet bærer i høj grad præg af dets flade, gråmalede bræddeloft. På gulvet er der orangerøde fliser.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Den er af den såkaldte Lillebælts-type. Kummen har en firkantet overdel, og herunder sidder der fire hjørnehoveder.

Der er ligeledes bevaret et lille krucifiks fra den sengotiske periode omkring år 1500. Det stammer angiveligt fra en tidligere altertavle.

Altertavlen er fra den klassicistiske periode omkring år 1800. På trods af sin stramme geometriske komposition, har den en traditionel opbygning. Dens fire søjler inddeler tavlen i tre felter, der har malerier af Ernst Trier fra 1960, der afbilder henholdsvis bebudelsen, den sidste nadver og korsfæstelsen.

Prædikestolen er fra samme tid som altertavlen. På hjørnerne har den store, balusterformede pilastre, dvs. halvsøjler. Den har i fagene felter med arkader, hvori der sidder figurer af evangelisterne, som er fra den sene renæssance omkring 1625.