Udby Kirke (Holbæk Kommune)

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser, da den har fået en annekskirkegård i 1882. Den gamle kirkegård er omgivet af en mur fra forskellige perioder, som er bygget af munkesten og marksten. Hovedindgangen er i øst og består af køreport og fodgængerlåge fra 1923.

Kirken består af et romansk skib antagelig opført i 1100-tallet. Det er af marksten og frådsten. Skibet er muligvis forlænget mod vest allerede i 1200-tallet. Hertil er i den sene middelalder føjet et våbenhus ud for hver af dørene samt et tårn. Det oprindelige kor forsvandt, da det nuværende blev opført i 1868.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Udby Kirke afviger orienteringen en del mod syd. I dag står kor og skib kalket, mens de resterende tilbygninger er rødkalkede.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibets to østlige fag. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. De er begge bevaret, men kun syddøren er i brug, mens norddøren er muret til. Skibet har ligeledes haft to par af vinduer, hvoraf det vestligste lige ved siden af dørene i dag kun er bevaret som tilmurede nicher.

Forlængelsen af skibet mod vest i marksten er muligvis allerede sket i 1200-tallet.

Nordsidens våbenhus af munkesten kan være den ældste af tilbygningerne. Den har siden 1897 fungeret som ligkapel. Taggavlen smykkes af gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Det søndre våbenhus af munkesten udmærker sig først og fremmest ved en ombygning i 1500-tallet. Her blev loftsetagen indrettedes som opholdsrum. Da ændringen medførte en ombygning af taggavlen, er det svært at datere tilbygningen. Gavlen stod indtil 1910 med den brede blænding, glatte kamme og toptinde. Herefter fik den sine kamtakker.

Tårnet fra den sene del af middelalderen er opført af munkesten. Begge taggavlene er kamtakkede og har højblændinger.

1867-1868 rev man det gamle kor ned og opførte et nyt i skibets bredde. Materialet er kløvede kampesten suppleret med små gule sten til taggavlens kamtakker og vinduernes spidsbuer.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Skibet fik muligvis allerede hvælv i 1200-tallet. I løbet af middelalderen har skibet fået indbygget hvælv. I deres nuværende form stammer skibets høje, kuplede hvælv fra omkring år 1500.

Mellem skibet og tårnrummet er en bred, rundbuet arkade. Selve tårnrummet er overdækket af et hvælv fra samme periode. Fra skibet til koret er en rundbuet korbue i den gamle triumfvæg fra opførelsen af det nye kor i 1867-1868. Selve korrummet overdækkes af et ottedelt ribbehvælv.

Tårnets tagværk er muligvis oprindeligt, mens kirkens resterende tagværker er nyere.

Det tidligste bevarede inventar er døbefonten af granit. Den er fra middelalderens romanske periode, og den er af den såkaldte Kalundborgtype.

Ellers er størstedelen af kirkens inventar fra 1600-tallet.

Kirkens bænke er sammensatte af bænke fra flere perioder. Endestykkerne langs væggene er fra 1582, mens dem ved midtergangen er fra 1629. Bænke og ryglæn er fra 1914. De er malet olivengrønne og grå.

Altertavlen er fra kort før år 1600. Den har en arkitektoniske opbygning med blandt andet korintiske søjler. I det store felt i midten er indsat et sengotisk krucifiks fra anden halvdel af 1400-tallet. Bemalingen er fra 1970, hvor den fik sine hovedsagelig blå og grå farver. Alterbordets forside er fra omkring år 1625.

Prædikestolen er fra 1613. I de store felter sidder malerier fra 1842 med evangelisterne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Desuden skal det bemærkes, at våbenhusets døre er fra starten af 1600-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Udby Kirke på sogn.dk