Thessaloniki er Grækenlands næststørste by. Den er administrativt hovedsæde både for Nordgrækenland, for regionen Makedonien og for Thessaloniki Amt. Byen har 802.200 indbyggere (2005).
Saloniki; i oldtiden Thessalonike
Byen ligger på Hortiatisbjergets (1201 m) sydvestlige skråninger i bunden af Det Ægæiske Havs største bugt Thermaikos. Byens moderne centrum ligger omkring Egnatia-hovedgaden mellem havnepromenaden Nikis i syd og Agiou Dimitriougaden i nord neden for den gamle byzantinske borg og øvre bydel, der delvist er omgivet af bymur fra kejser Theodosius' tid. Her findes fortsat krogede gader, gamle stenhuse og neoklassiske bygninger fra 1800-tallet. Centrum er domineret af lige og meget trafikerede gader, af moderne uniforme forretningshøjhuse og historiske bygninger fra de romerske, byzantinske og osmanniske perioder. Ud over at være center for byzantinske studier og filmfestivaler huser Thessaloniki landets største universitetscampus, Aristoteles-universitetet fra 1926. Byen har altid haft både handels- og militærstrategisk betydning. Den er hovedcenter for den græske hærs Tredje Armé.
Af arkæologiske fund kan nævnes rester af et tempel fra omkring 500 f.v.t., et gymnasium og et stadion fra hellenistisk tid.
Indtil ankomsten af de mange græske flygtninge fra Lilleasien i 1920'erne var byen karakteriseret ved sin multietniske befolkning: bl.a. grækere, tyrkere, slavere, jøder, albanere og romaer. Afvandring fra landbruget har siden 1960'erne medført fordobling af byens befolkning. Og fra begyndelsen af 1990'erne har der været mange illegale indvandrere og sæsonarbejdere fra især Albanien, de øvrige Balkanlande og Mellemøsten. Befolkningstilvæksten har lagt voldsomt pres på byens udvikling.
Trods opførelse af nye bydele, grønne områder og kulturparker, udvikling af infrastruktur i form af ringveje, nye sporvognssystemer, ny jernbanestation, nye gågader og igangsættelse af et 13-stationers stort metrobyggeri er der i dag tale om en by med betydelige trafik-, luft- og vandressourceproblemer. Byens administrative struktur er under modernisering, og et nyt stort rådhus opføres på den tidligere militærkaserne Tsirogiannis.
I Thessaloniki ligger landets største eksporthavn, som også er den største transit- og containerhavn på Balkan med et dokareal på 1,5 km2 og 6 km kajanlæg. Byen er Grækenlands største eksportcenter for mineraler, industri- og landbrugsprodukter, primært til EU. Den udgør også et jernbaneknudepunkt med linjer til Athen, Vesteuropa, Bulgarien og Tyrkiet.
Thessalonikis moderne industrialisering begyndte i 1960'erne med olieraffinaderi, stålværk, kemiske og keramiske industrier og tobaksvirksomheder. Siden 1990'erne har produktionen været domineret af brancherne beklædning, fødevarer, tekstil, tobak, møbler, metal- og olieprodukter, keramiske produkter, transportmidler, elapparater, og senest er byen blevet et center for el-, olie- og naturgasindustrien. Karakteristisk for virksomhedsstrukturen er de mange små, fleksible og familieejede produktioner, der fungerer i uformelle netværk, og mellemstore eksportorienterede virksomheder med stigende antal datterselskaber i de øvrige Balkanlande. Industribeskæftigelsen har i perioden 1970'erne til slutningen af 1990'erne været stigende, men efter udflytningen af mange virksomheder til andre Balkanlande efter åbningen af grænserne og en øget illegal udenlandsk arbejdsstyrke er den faldet. Arbejdsløsheden er i begyndelsen af det 21. århundrede steget over landsgennemsnittet til ca. 12 procent.
Oldtidens Thessalonike bev grundlagt i 316 f.v.t. af Alexander den Stores general Kassandros, der opkaldte den efter sin hustru. Byen nød godt af beliggenheden nær den romerske hovedvej Via Egnatia, og den blev efter 146 f.v.t. hovedstad i provinsen Macedonia.
Ca. 250 e.v.t. blev de hellenistiske bymure erstattet af en stærkere befæstning som følge af truslen fra goterne. Ca. 300 e.v.t. opførtes et kejserligt palads i byens østlige udkant, hvoraf er bevaret en stor rotunde og en triumfbue, der fejrer kejser Galerius' sejr over perserne; den blev i 1939 rekonstrueret af den danske arkitekt og arkæolog Ejnar Dyggve.
Efter 395 e.v.t. blev Thessalonike underlagt Det Byzantinske Rige, afbrudt af slaviske, frankiske og venetianske besættelser. I 1300-tallet blomstrede kultur og videnskab, hvilket ses i værker fra den såkaldte palæologiske renæssance i byens kirker.
I 1430 blev Thessaloniki indtaget af osmannerne, og i 1500-tallet modtog byen ca. 20.000 sefardiske jøder på flugt fra den spanske inkvisition. I de følgende århundreder blomstrede jødisk kultur i byen med bl.a. en omfattende litteratur på jødespansk (også kaldet ladino eller judesmo).
Byen blev indlemmet i Grækenland i 1912 under Balkankrigene, og året efter blev den græske kong Georg 1. myrdet her. Under 1. Verdenskrig oprettede premierminister Eleutherios Venizelos sin provisoriske regering mod det kongetro Athen i Thessaloniki. I maj 1936 var der arbejderopstande i byen med mange dødsfald til følge. Under den tyske besættelse under 2. Verdenskrig blev byens jødiske befolkning, der udgjorde ca. 50.000 personer, næsten udryddet i tyske koncentrationslejre.
Thessaloniki Amt afgrænses i syd af Thermaikosbugten og halvøen Chalkidiki, i nordøst af amterne Kilkis og Serres og i vest af amterne Pela og Imathia; 3683 km2 og 1.057.825 indbyggere (2001). I vest og nord er amtet domineret af den nedre Makedonske Slette. Den nordøstlige del er domineret af lave, skovklædte bjerge. Syd herfor findes et kunstvandet lavland. Amtet har fået en kulturel og økonomisk vækst efter åbningen af grænserne til de nordlige Balkanlande i 1990'erne.
Dræning og kunstvandingssystemer har gjort området til et af Grækenlands mest frugtbare. Landbrugsarealet udgør 1608 km2, hvoraf 558 km2 er kunstvandet. Der dyrkes hvede, tomater, ris, bomuld, tobak og kartofler samt æbler og ferskner. Der er en betydelig produktion af kød, mælk, ost og æg.
Turismen var fra slutningen af 1980'erne og frem til slutningen af 1990'erne stagnerende på grund af krigene i Jugoslavien, men siden blev den igen stigende efter åbningen af den nye motorvej Egnatia, der forbinder færgehavnen Igoumenitsa i vest med Thessaloniki og Tyrkiet i øst. Turiststrømmens sammensætning er ændret fra vesteuropæiske til østeuropæiske og (indtil invasionen af Ukraine i 2022) russiske turister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.