Thaumatin er et stærkt sødende sødestof udvundet af frugten af den afrikanske plante Thaumatococcus daniellii. Thaumatin søder 3000 gange så meget som sucrose og må anvendes i is og slik. Den søde smag er meget vedholdende, hvilket begrænser dets anvendelse i praksis.

Thaumatin er et protein ligesom monellin fra Dioscoreophyllum cumminsii med tilsvarende sødeevne, se sukkerplanter. Begge stoffer er proteiner og nedbrydes ligesom andre proteiner under fordøjelsen. De to proteiner har sekvenser af aminosyrer fælles, der udløser den ekstremt søde smag ved kontakt med mundens receptorer for sød smag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig