Efterhånden som de tidligere socialistiske lande i regionen er gået over til markedsøkonomi, har thailandsk kapital i stort omfang investeret i nabolandene, bl.a. Laos. Den finansielle krise i Sydøstasien i anden halvdel af 1990'erne ramte Thailand hårdt, men efter en reform af bl.a. bankvæsenet oplevede Thailand fra 2000 igen høje vækstrater.
Ved parlamentsvalget i 2001 vandt milliardæren Thaksin Shinawatra en stor valgsejr på et populistisk program med bl.a. kraftig økonomisk støtte til landsbyer og en treårig standsning af gældsbetalinger for landbrugere. Kampen mod korruption fortsatte, og selv den nye premierminister måtte se sig anklaget; sagen mod ham blev dog afvist ved en konstitutionel domstol.
Det kom i 2002 til en krise i forholdet til Myanmar, og grænsen mellem de to lande var lukket en stor del af året. Året efter indledte de thailandske myndigheder en kamp mod narkotikakriminalitet; indsatsen var brutal og førte til mere end 2000 omkomne i årets første måneder. I det muslimske Sydthailand kom det i 2004 til væbnede kampe mellem Thailands militær og separatistiske oprørere, og der blev indført krigsretstilstand i området; konflikten førte til en større fraflytning af Sydthailands buddhistiske mindretal. Tsunamien i Det Indiske Ocean i december 2004 ramte dele af Thailands kyst hårdt; bl.a. blev flere af de populære turistområder som fx Phuket hærget af flodbølgerne, og mellem 5400 og 8000, heraf mange turister, omkom.
Thaksin Shinawatra blev i 2005 genvalgt, men stigende kritik af hans regeringsførelse førte til at han udskrev valg i utide i april 2006. De største oppositionspartier erklærede, at de ville boykotte valget, som aldrig blev afholdt.
I september 2006 blev Thaksin væltet ved et militærkup. Den militære overgangsregering fik i august 2007 vedtaget en ny forfatning, der giver militæret øget magt over regeringen. Efter parlamentsvalget i december 2007 dannede Folkemagtspartiet, People Power Party, PPP, en koalitionsregering. PPP ses som en videreførelse af Thaksins parti, der blev forbudt i 2007. Også PPP blev forbudt, men videreførtes i partiet Pheu Thai Party, PTP. I 2010 kom det til en konfrontation mellem Thaksins støtter, som især er at finde blandt den fattige del af befolkningen, og regeringen. Oppositionen, de såkaldte "rødskjorter", gik på gaden i Bangkok i omfattende demonstrationer. Rødskjorterne blev i stigende grad mødt af kampberedt politi, og der var sammenstød med mange dræbte. Situationen var i april 2010 fastlåst. På grund af faren for vold blev turistindustrien hårdt ramt, særligt i Bangkok.
Ved valget i juli 2011 vandt PTP, som ledtes af Thaksins søster, Yingluck Shinawatra, absolut flertal i parlamentet. Sent i 2013 kom det til omfattende protester mod hendes regering, ikke mindst imod beslutningen om at indføre en ny amnestilov, som ville gøre det muligt for Thaksin at vende tilbage til Thailand. Efter uroligheder fandt et nyt militærkup sted i 2014, der senere i 2016 ledte til et flertal for en ny forfatning, der giver militæret noget nær uindskrænket indflydelse over landets politiske fremtid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.