Faktaboks

Taastrup Nykirke
Sogn
Taastrup Nykirke Sogn
Provsti
Høje Taastrup Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Taastrup Kirke

Taastrup Nykirke er en sognekirke, der ligger nord for centrum i Taastrup, umiddelbart nord for S-togsstationen.

Taastrup Kirke
Af .

Taastrup Nykirke er en sognekirke, der ligger nord for centrum i Taastrup, umiddelbart nord for S-togsstationen.

Kirkegård

Kirkegården, som primært strækker sig nord for kirken, er udvidet flere gange siden indvielsen i 1909 og er omgivet af levende hegn og trådhegn. Kirkegården tilgås via fire låger, én i hvert verdenshjørne.

Kirkebygning

Den hvidkalkede kirke af gule sten er opført i 1907-1908 efter tegning af arkitekterne Ludvig Clausen (1851-1904), Fritz Koch og Holger Jacobsen. Kirken består af et skib og mod vest et højereliggende kor med apsis, hvorunder der er et sakristi.

Udvendigt er kirken inspireret af norditaliensk stil, og kirkens kampanilelignende tårn står derfor separat fra kirkens hovedbygning, forbundet af en lavere bygning, der fungerer som våbenhus. I 1985 blev der tilbygget en fløj mod syd, som indeholder menighedslokaler, adskilt fra kirken af en åben atriumgård.

Indvendigt er kirken i gennemført skønvirkestil, hvilket bl.a. ses ved det rigt dekorerede loft under den åbne tagryg, det generelt mørke træinventar og ved den karakteristiske malede dekoration på pulpiturerne, dvs. balkonerne.

Kalkmalerier

Loftet i Taastrup Nykirke
Loftet i Taastrup Nykirke. Indvendigt er kirken i gennemført skønvirkestil, hvilket bl.a. ses ved det rigt dekorerede loft under den åbne tagryg, det generelt mørke træinventar og ved den karakteristiske malede dekoration på pulpiturerne. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Vinduet i Taastrup Nykirke
Vinduet i Taastrup Nykirke. I apsissen ses også tre rundbuede vinduer, som er udsmykket med glasmalerier af C.N. Overgaard. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Korbuen, apsissen og apsissens vinduer er rigt udsmykket med kalkmalerier. Over korbuen snor sig en grålig, abstrakt rankedekoration, og på undersiden af der malet engle. På apsissens vinduer ses også gråligt rankeslyng, mens apsissens hvælv er udsmykket med talrige kalkmalede vindrueklaser på en gylden-gullig baggrund. Øverst krones den af en afbildning af Guds lam på lilla baggrund, omgivet af forgyldte stjerner og symbolerne for alfa og omega.

I apsissen ses også tre rundbuede vinduer, som er udsmykket med glasmalerier af C.N. Overgaard (1851-1929).

Inventar

Næsten alt kirkens inventar er oprindeligt og er for størstedelen skabt af C.N. Overgaard. Dette gælder foruden loft og kalkmalerier de fremtrædende pulpiturer, det murede alter, kirkens stolestader samt det krucifiks, der nu hænger over korbuen, oprindeligt opstillet på alteret.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig