Holger Jacobsen var en dansk arkitekt, hvis hovedværk er Stærekassen.
Jacobsen blev uddannet ved Kunstakademiet i København, hvor han også underviste 1914-1919. Under ophold i Holland, Frankrig, Spanien og Italien blev han inspireret af klassicismen og barokken, men han var også bevidst om dansk håndværkstradition.
Han tegnede bl.a. Bispebjerg Krematorium (1906-1907) og var med til at færdiggøre Københavns Politigård (1920-1924) sammen med Aage Rafn, H.J. Kampmann (1889-1966) og Anton Frederiksen (1884-1967).
I 1926 modtog han C.F. Hansen-medaljen for sit hovedværk, projektet til Københavns Statsradiofonibygning (1929-1931), kaldet Stærekassen, senere Det Kongelige Teaters Nye Scene.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.