Svendborg er en by på Sydøstfyn. Den har 27.281 indbyggere (2017).
Svendborg er en betydelig handels- og uddannelsesby og center for det sydøstfynske område og administrationscentrum for Svendborg Kommune.
Byens industribeskæftigelse findes især inden for levnedsmiddel-, jern- og metalsektoren. Desuden er sygehuset en af byens store arbejdspladser. De mange uddannelsessteder omfatter gymnasium, VUC, teknisk skole, handelsskole, højskole og sygeplejeskole; desuden findes søfartsskoler samt dykker-, maskinmester- og navigationsskole. HK har kursuscenter i Christiansminde, og SiD på Svendborgskolen.
Svendborg ligger malerisk på store skråninger ned mod havnen. Denne har en fortid som hjembase for mange sejlskibe, men bruges nu især af lystsejlere, færgerne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø samt en del turistbåde. Den er præget af store opfyldninger, og ude i bugten ligger den kunstige Frederiksø med skibsværft.
I mellemkrigsårene bredte byen sig op over bakkerne, og i 1960'erne blev yderligere store boligkvarterer med bl.a. etageejendomme opført. De gamle erhvervsområder ved havnen er suppleret med store industriarealer mod nordvest.
Bykernens middelalderlige gadenet fremhæves af det kuperede terræn. Her findes forretninger, værksteder og fremstillingsvirksomheder foruden den kommunale administration; det tidligere nygotiske rådhus ved Torvet (1881-83) afløstes 1936 af det nuværende, der ligesom flere andre større bygninger i byen er opført af Frits Jørgensen (1882-1961).
Hovedgaderne er Møllergade og Gerritsgade med bl.a. mange specialbutikker. Umiddelbart nordøst for bykernen ligger skoven Caroline Amalie Lund med sommerteatret Rottefælden. Svendborg har Zoologisk Museum, Legetøjsmuseum og mindestuer for forfatteren Johannes Jørgensen, der fødtes i byen i 1866. Om sommeren besøges byen af mange turister, bl.a. lystsejlere.
I 2012 indledtes etableringen af en ny bydel i Svendborg; bydelen, der har navnet Tankefuld, er baseret på bæredygtighed.
Friluftsrådet kårede 2012 Svendborg til Danmarks Friluftskommune.
Svendborg og Omegns Museum, stiftet i 1908 og statsanerkendt i 1913 som kulturhistorisk museum, havde fra 1916 til huse i Anne Hvides Gård, et adeligt opført bindingsværkshus fra ca. 1560. I 1974 udvidede museet med Viebæltegård, byens arbejdsanstalt og fattiggård fra 1872, hvor de arkæologiske genstande fra byen og fra Sydfyn, de socialhistoriske samlinger samt Svendborg Byhistoriske Arkiv nu har til huse. Under museet hører endvidere Søfartssamlingerne i Troense, L. Lange & Co.s Ovnmuseum og kammerherre F. Sehesteds oldsagssamling på Broholm.
Sankt Nicolai Kirke er en senromansk teglstensbasilika, påbegyndt ca. 1180 og afsluttet ca. 1240-50. Korvinduerne er udvendigt omgivet af rig mønstermuring, en apsis er sekundært erstattet af en korforlængelse, og sakristi og tårn føjet til. Fra en hovedrestaurering ved H.B. Storck 1892-94 stammer det nyromanske alter af Joakim Skovgaard; ved denne lejlighed blev det genfundne sengotiske korbuekrucifiks genopsat.
Sankt Jørgens Kirke og Hospital blev oprindelig anlagt uden for middelalderbyen til de spedalske. Den nuværende teglstenskirke, et langhus fra ca. 1250-1300 med senere vestforlængelse, tårn og hvælvinger, har erstattet en lille romansk trækirke. Anlæggets boligfløje blev i 1500-tallet omdannet til stiftelse for gamle og syge; bygningerne, der nyopførtes i 1738, blev i 1999 overtaget af kirken.
Vor Frue Kirke ligger højt på en bakke nord for Torvet. Kirken var oprindelig fra 1200-tallet, men blev i senmiddelalderen udvidet med bl.a. langhuskor og to korsarme med blændingsgavle. Kirkens nuværende skikkelse skyldes en hårdhændet restaurering i 1884 ved Ove Petersen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.