Skovsbostrand, gammelt fiskerleje sydvest for Svendborg, nu sammenhængende forstadsbebyggelse til Svendborg.

I et stråtækt bindingsværkshus nær lokaliteten Tankefuld boede den tyske forfatter og dramatiker Bertolt Brecht og hans familie 1933-39, da de var flygtet fra naziregimet i hjemlandet.

I huset skrev Brecht flere af sine berømteste teaterstykker, fx Galileis liv, og digtsamlingen Svendborger Gedichte. Efter i de nærmestfølgende årtier at have været i privat eje blev huset 1990 restaureret og er i dag ejet af Foreningen Brechts Hus med støtte af Svendborg Kommune. Det udlejes som refugium for en kunstner eller forsker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig