Johannes Jørgensens Hus er et museum i Fruestræde 15 i Svendborg for forfatteren Johannes Jørgensen.

Barndomshjem og æresbolig

Johannes Jørgensen boede i huset fra toårsalderen og frem til, at han som knap 16-årig flyttede til København for at blive student. I 1952 købte Svendborg Kommune huset for at gøre det til æresbolig for Johannes Jørgensen, der var blevet æresborger i Svendborg i 1936. Johannes Jørgensen boede senere i huset fra 1953 til sin død i 1956.

Museum

Huset har siden været museum for Johannes Jørgensen. Kontor, stue og soveværelse står med forfatterens møbler, billeder og bøger, så atmosfære og interiør er stort set, som da han boede i huset. I museet er der en fast udstilling med nogle af Johannes Jørgensens personlige ejendele og med bøger om og af ham. Som en del af den faste udstilling er der også en tidslinje over Johannes Jørgensens liv og forfatterskab. Museet arrangerer til tider særudstillinger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig