Faktaboks

Svante Pääbo
Født
20. april 1955, Stockholm, Sverige

Svante Pääbo er en svensk biolog og genetiker, der modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin i 2022 for sine opdagelser af genomet hos nu uddøde menneskelignende slægtninge, homininer, og inden for menneskets evolution.

Svante Pääbos forskning

Svante Pääbo har med moderne DNA-genteknologi bestemt genomet hos neandertalerne, den nu uddøde menneskeart og det moderne menneskes nærmeste slægtninge. Han har vist, at moderne mennesker, Homo sapiens, i Europa og Asien har 1-4 % af genomet fra neandertalmennesket. Pääbo har opdaget en hidtil ukendt hominin, Denisova, i en hule i det sydlige Sibirien, der er 40.000 år gammel og har et genom, der hverken er Homo sapiens eller neandertal.

Svante Pääbo og flere forskergrupper, inklusive den danske forsker Eske Willerslev, har arbejdet med oldgammelt DNA og udviklet forskningsområdet paleogenetik, der er af betydning for vores viden om menneskets oprindelse og vandring.

Svante Pääbo grundlagde i 1999 Max Planck Instituttet for Evolutionær Genetik i Leipzig, Tyskland, som han siden har været direktør for.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig