Homo sapiens

Homo sapiens. Tv. det massive kranium af en neandertal, th. et kranium af et moderne menneske, Cro-Magnon, af omtrent samme alder. I forhold til neandertalkraniet har det moderne menneske en mere hvælvet pande, mindre øjenbrynsbuer og en fremspringende hagespids. Neandertaleren havde i gennemsnit en større hjerne og kraftigere muskulatur og tænder.

.

Homo sapiens. Stamtræ, der viser abers og halvabers evolution. På Kridt-Tertiær-grænsen (dvs. grænsen mellem Kridt og Paleocæn) for 65 mio. år siden uddøde en stor del af Jordens dyreliv, bl.a. forsvandt dinosaurerne. På kort tid opstod mange nye pattedyrsformer, bl.a. halvabers og abers fælles forfædre. Tidligt skilte de to grupper sig ud fra hinanden; på stamtræet er halvaberne vist til venstre og aberne til højre. Spøgelsesabernes forfædre opstod allerede i tidlig Eocæn for ca. 50 mio. år siden. I Oligocæn fandtes aber både i Amerika, Europa, Afrika og Asien. På grund af kontinenternes bevægelse fra hinanden blev de isoleret i to grupper og har siden udviklet sig uafhængigt af hinanden. Vestaberne, fx brøleaber og edderkopaber, findes i dag i Syd- og Mellemamerika, mens østaberne, fx marekatte, bavianer og menneskeaber, findes i Afrika og Asien. Menneskeabernes forfædre opstod sandsynligvis i Miocæn; en tidlig form var Proconsul, der kendes som fossiler fra Østafrika. Den havde mange af de træk, der i dag kendetegner gruppen; ingen hale, en relativt stor hjerne og en særlig slags kindtænder.

.

Homo sapiens. Elektronmikroskopi af et hvidt blodlegeme, en lymfocyt, fra et menneske, forstørret cirka 7000 gange. I midten ses den orangebrune cellekerne; her ligger kromosomerne, som er opbygget af DNA og indeholder arveanlæggene. Et befrugtet æg indeholder et sæt kromosomer fra begge forældre og udtrykker arven fra begge.

.

Artikelstart

Homo sapiens er en biologisk systematisk betegnelse for mennesket. Blandt de arter, Carl von Linné omtaler i sin systematisering af den biologiske verden, Systema Naturae (1758), er Homo sapiens den eneste, for hvilken der ikke findes en egentlig beskrivelse; der står blot nosce te ipsum 'kend dig selv'. Modsat sædvanlig videnskabelig praksis findes der heller ikke noget typeeksemplar for vores egen art.

Faktaboks

Etymologi
Homo sapiens er latin og betyder 'det tænkende menneske'.

Nutidens menneske kaldes H. sapiens sapiens, mens tidlige former (200.000-30.000 år gamle) med en mere robust, men dog anatomisk moderne anatomi kaldes arkaisk Homo sapiens. Homo sapiens er kendetegnet ved et større hjernerumfang og et mere spinkelt bygget skelet end de endnu tidligere menneskeformer som fx H. erectus.

Homo sapiens' oprindelse er omdiskuteret. Ifølge én hypotese, hypotesen om regional kontinuitet eller multiregionalhypotesen, er anatomisk moderne mennesker opstået lokalt ud fra mere primitive former flere steder i Afrika, Asien og Europa. En anden, og måske mere accepteret hypotese, Afrika-hypotesen, hævder, at det anatomisk moderne menneske er opstået i Afrika og herfra har spredt sig til resten af Afrika samt Asien og Europa, hvor det har overtaget pladsen fra mere primitive menneskeformer.

Nutidens mennesker udviser stor variation mht. blandt andet hud- og hårfarve, hovedform og kropsbygning, hvilket tidligere har været anvendt til inddelingen i racer. De fleste af disse kendetegn varierer dog gradvis fra sted til sted og anses nu for at være udtryk for fx klimatilpasninger.

Om menneskets evolution, se Eva-hypotesen, menneske, menneskeracer. Menneskets bygning og anatomi er beskrevet i talrige enkeltartikler, fx arm, fod, hjerne og skelet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig