Stauning Kirke er en sognekirke, der ligger tæt på Ringkøbing Fjord, ca. 10 km nordvest for Skjern. Kirken lå førhen helt ensomt, og den nærmeste nabo var Stauning Præstegård ca. 800 m mod nord. I nyere tid er byen dog vokset frem, anlagt som en langstrakt bebyggelse på begge sider af vejen.
Stauning Kirke
Faktaboks
Stauning Kirke
- Sogn
- Stauning Sogn
- Provsti
- Skjern Provsti
- Stift
- Ribe Stift
- Kommune
- Ringkøbing-Skjern Kommune
Kirken er en romansk bygning bestående af kor og skib, der begge er udvidet mod henholdsvis øst og vest.
Kirkegården
Kirkegården har bevaret sin gamle udstrækning, der hegnes af en munke- og kampestensmur med portaler i syd – hovedindgangen – samt vest og nord.
Kirkebygningen
Kirken er en romansk bygning bestående af kor og skib, der begge er udvidet mod henholdsvis øst og vest. Til denne langstrakte bygning knytter sig fire sengotiske tilbygninger, et sakristi på korets sydside, et våbenhus på hver side af skibet og et tårn i vest.
De ældste dele er bygget af granitkvadre. Disse er også anvendt i indervæggene, hvilket er usædvanligt. Det ydre murværk rejser sig over en sokkel med skrå kant, og af de oprindelige indgange er der nu kun svage spor af norddøren tilbage. Ved opførelsen af vestudvidelsen, hvilket kan være sket allerede i romansk tid, har man indsat nye døre i vestenden. Af disse er den søndre i brug. Korets østudvidelse fremstår med en nyere skalmuring af små røde teglsten. I det indre, hvor kor og skib står med fladt bjælkeloft, er den romanske korbue af granit med affasede kragbånd (dvs. at de nederste sten, som buen hviler på, er skåret skråt af) bevaret.
De gotiske tilbygninger er hovedsagelig opført af munkesten, sakristiet og tårnet dog med anvendelse af kvadre. Søndre våbenhus fungerer fortsat som indgangshal til kirken, mens det nordre, hvis gavltrekant er prydet af en egnstypisk dekoration bestående af fire højblændinger (nicher), er indrettet til kapel.
Kirkens inventar
Det middelalderlige inventar omfatter en romansk døbefont af granit, en sengotisk messeklokke samt et korbuekrucifiks fra samme tid.
Mest iøjnefaldende er dog kirkens prægtige snitværker fra 1600-tallet, der tilsammen udgør en fornem samhørighed. Det omfatter bl.a. prædikestolen fra omkring 1603, stolegavlene, der formentlig er fremstillet i 1616, og altertavlen fra omkring 1620, der dog i storfeltet har et nyere maleri af Korsfæstelsen. Tavlen er tilskrevet den såkaldte Dejbjerg-mester. Den lokale men af navn ukendt snedker har i perioden efterladt sig en række arbejder med tyngdepunkt i området mellem Ringkøbing og Varde. Også dørfløjen mellem sakristi og kor er fra 1620.
Gravminder
I skibet hænger der et stort barokepitafium (dvs. mindesmærke) fra 1657 over den lokale præsteslægt. Epitafiet, der står med bemaling fra 1733, er fra et senere tidspunkt benyttet som præstetavle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.