Slaget ved Stalingrad

Stalingrad blev i eftersommeren 1942 angrebet af den tyske 6. armé under ledelse af generaloberst Friedrich Paulus. Den 21. august krydsedes floden Don, og man var nu kun 75 km fra byen. På samme tid forvandlede voldsomme flybombardementer byen til en ruinhob, hvilket senere skulle vise sig at gøre bykernen utilgængelig for tyske panserstyrker.

I slutningen af september nåede tyskerne Volga på begge sider af byen og trængte ind i dens vestlige del. Russerne forskansede sig i ruindyngerne samt i den vestlige flodbreds brinker, og det viste sig umuligt definitivt at tilintetgøre disse.

De sovjetiske styrker iværksatte den 19. november 1942 et modangreb, Operation Uranus, mod de dårligt udstyrede rumænske styrker nord for byen, og dagen efter også et mod de rumænske styrker syd for byen. Disse skulle have sikret de tyske styrkers flanker, men blev omgående rendt over ende. Allerede den 23. november lykkedes det russerne at indeslutte 6. armé, bestående af 300.000 tyske tropper og deres allierede, i en ca. 50 km lang og 25 km bred lomme.

Adolf Hitler omdøbte derpå byen til Festung Stalingrad, men afviste enhver anmodning om at give hæren tilladelse til at kæmpe sig ud. Rigsmarskal Hermann Göring garanterede Hitler trods sine fagfolks modstand, at Luftwaffes transportfly ville være i stand til at forsyne de indesluttede med mindst 500 tons forsyninger dagligt i gennemsnit. Da kampene var forbi, viste det sig kun at have været 95 tons dagligt med en pris af 500 mistede transportfly, hvilket resulterede i hungersnød og mangel på ammunition. Dog lykkedes det at flyve ca. 30.000 sårede ud fra lommen.

I sidste halvdel af december forsøgte feltmarskal Erich von Manstein med 4. panserarmé at etablere en korridor ind til de belejrede. Det mislykkedes, og dermed forsvandt den sidste mulighed for at overleve. Lommen blev presset stadig mere sammen, og da tyskerne afslog at overgive sig, indledtes det endelige sovjetiske angreb den 10. januar 1943.

Den 31. januar var lommen splittet op, og den sydlige del overgav sig. Hitler prøvede i sidste øjeblik at få generaloberst Friedrich Paulus til at begå selvmord ved at udnævne ham til feltmarskal, men Paulus foretrak dog at overgive sig sammen med sine 90.000 overlevende tyske og allierede tropper, hvoraf halvdelen var sårede og ude af stand til at klare en march østpå. Den 2. februar 1943 ophørte den sidste modstand.

Slaget ved Stalingrad endte med at koste tyskerne 180.000 mand. Kun ca. 6.000 af de tyske soldater, der havde overgivet sig, overlevede krigsfangenskabet; de sidste vendte hjem i 1955. I alt vurderes det, at 1,7-2 millioner omkom.

• 2. Verdenskrig