Hermann Göring

Hermann Göring var en tysk politiker og officer. Han var rigsmarskal 1940. Hermann Göring var jagerpilot under 1. Verdenskrig og ledede i 1918 Manfred von Richthofens berømte eskadrille.

Efter krigen opholdt han sig i en periode i Danmark og Sverige, men vendte snart tilbage til Tyskland, blev i 1922 medlem af nazistpartiet, NSDAP, og fik overdraget opbygningen af SA.

I 1923 blev Göring såret under det såkaldte Ølstuekup i München og flygtede til Østrig. Efter amnestien i 1927 kom han tilbage til Tyskland og blev NSDAP's forbindelsesled til de ledende kredse inden for politik og erhvervsliv. Göring valgtes i 1928 til Rigsdagen og blev efter NSDAP's valgsejr i 1932 Rigsdagens formand.

Efter at Adolf Hitler 30.1.1933 var blevet rigskansler, blev Göring som kommissarisk indenrigsminister i Preussen en nøglefigur i nazisternes magterobring. I april samme år blev han ministerpræsident i Preussen og sikrede en fuldstændig nazistisk kontrol med delstaten. Her oprettede han Gestapo og nogle af Tysklands første koncentrationslejre. Magtovertagelsen i Preussen blev brugt som model i resten af landet, og Göring var herefter nummer to i det nazistiske hierarki; først i 1939 blev han dog formelt udnævnt til Hitlers efterfølger.

Ingen anden af Hitlers nærmeste samlede så megen magt som Hermann Göring. Foruden posterne i Preussen var han rigsminister uden portefølje, rigskommissær for luftfart, rigsforst- og jægermester, øverstkommanderende for luftvåbnet, Luftwaffe, og i 1936 tillige råstof- og valutakommissær samt kommissær for Fireårsplanen, som skulle omstille den tyske økonomi til krig.

Göring udbyggede nazisternes magt med stor brutalitet, men opnåede ved sin folkelige og joviale facon alligevel stor popularitet i Tyskland og blandt udenlandske diplomater. En tilsvarende fascination kom til udtryk i store dele af den danske presse, da Göring i sommeren 1938 aflagde et privat besøg i København og Helsingør, hvor det preussiske statsteater spillede Hamlet på Kronborg.

Adolf Hitler hindrede, at Göring også blev øverstkommanderende for værnemagten, men udnævnte ham i februar 1938 til general og gav ham året efter ansvaret for løsningen af "det jødiske spørgsmål", en opgave, som Göring dog i praksis overlod til Reinhard Heydrich. Görings mæglingsbestræbelser i forbindelse med Münchenaftalen i september 1938 og kontakterne til svenskeren Birger Dahlérus, som i sommeren 1939 forsøgte at hindre krigsudbruddet, svækkede formentlig hans position hos Hitler, og han blev herefter politisk gradvis trængt i baggrunden. I krigens første år bidrog Luftwaffe til de tyske lynkrigssejre, og Göring udnævntes til rigsmarskal. I sommeren 1940 mislykkedes det imidlertid at erobre luftherredømmet i Slaget om England, og han begyndte for alvor at tabe terræn til især Joseph Goebbels og Heinrich Himmler.

I de følgende år levede han mere tilbagetrukket på sit luksuriøse landsted, Carinhall, hvor han gennem tyverier fra tyske jøder og de besatte områder opbyggede en stor kunstsamling.

Da Göring i april 1945 forsøgte at overtage magten i Tyskland, udstødte Hitler ham af partiet og forlangte ham arresteret. Han blev anholdt af amerikanske tropper 8.5.1945 og kom som den højest rangerende af de tilfangetagne naziledere til at spille en hovedrolle under Nürnbergprocessen.

I oktober 1946 blev Hermann Göring dømt til døden ved hængning, men han valgte at unddrage sig dommens fuldførelse ved at begå selvmord i sin celle med indsmuglet cyanid få timer før dommen skulle have været fuldbyrdet.