Erich von Manstein

Erich von Manstein var en tysk feltmarskal. Manstein, der under 1. Verdenskrig havde gjort tjeneste på begge fronter, var ved 2. Verdenskrigs udbrud stabschef hos general Gerd von Rundstedt under overfaldet på Polen. Efter felttoget i Frankrig i 1940, hvor det tyske pansergennembrud fulgte en af Manstein udarbejdet plan, overtog han i 1941 kommandoen over et panserkorps. Som led i det tyske angreb mod Sovjetunionen i sommeren 1941 ledte han panserkorpset gennem Litauen og Letland frem til syd for Skt.Petersburg (dengang Leningrad). I efteråret 1941 blev han chef for 11. armé, som erobrede Krim-halvøen, dog undtaget havnebyen Sevastopol, som først erobredes året efter. Manstein blev herefter forfremmet til feltmarskal.

Under belejringen af 6. tyske armé i Stalingrad ledte han det forgæves undsætningsforsøg for at bryde belejringen. Da russerne i vinteren 1943 erobrede Kharkov, førte Manstein med stor dygtighedet et modoffensiv, som generobrede det østlige Ukraine og Kharkov. I sommeren 1943 var han chef for de tyske styrker, som under slaget om Kursk-frontfremspringet angreb fra Belgorod mod nord. På trods af at det lykkedes for Manstein at opnå et gennembrud af de russiske linier, afbrød Hitler offensiven. I løbet af efteråret og vinteren 1943 ledte han det tyske tilbagetog gennem Ukraine, men Hitler afskedigede ham i marts 1944, og han fik ingen chefsposter under resten af krigen.

I 1949 blev han ved en britisk domstol idømt 18 års fængsel for krigsforbrydelser, en straf, der senere blev reduceret til 12 års fængsel. I 1953 blev han løsladt, og siden virkede han som rådgiver under opbygningen af den nye vesttyske hær. I årene derefter fik han ry som den måske største operative begavelse i den tyske hær under 2. verdeskrig. Efter hans død i 1973 begyndte dette billede at krakelere, og det kom frem, at Manstein ikke kun var vidende om udryddelsen af de 90.000 jøder, der boede på Krim, men også at hans enheder i 11. armé bistod i udryddelsen af jøderne.