Skellebjerg Kirke

Kirkens apsis, kor og skib er bevaret som en helhed fra romansk tid, angiveligt fra 1100-tallet. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er syddøren stadig i brug om end i omdannet form, mens norddøren er fint bevaret i tilmuret stand.

Apsissen har stadig sit romanske østvindue i brug, korets er forsvundet ved indsættelsen af de nuværende, mens man i skibet endnu kan spore tre af dets fire romanske vinduer.

Korets og skibets gavle stod frem til en ombygning i 1862 med glatte kamme kronet af en toptinde. Ved ombygningen blev de nuværende trappeformede kamtakker bygget på.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

Tårnet skal antagelig henføres til årtierne omkring år 1500. Det nuværende vindue mod vest er indsat i 1862, men udvendig er den oprindelige åbnings spidsbuede felt endnu bevaret med korsblænding. Det spidsbuede vindue mod nord er indsat i 1912.

Til alle sider er der under taget i fladbuede felter tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Det middelalderlige våbenhus i mark- og munkesten blev stærkt ombygget i 1862. Fra ombygningen stammer gesimserne, den fladbuede dør i det spidsbuede felt og den kamtakkede gavl. Vinduerne er fra 1862 og 1916.

Det var ved ombygningen i 1862, at man afrensede kirkens ydermure for hvidtekalk, og det var ligeledes i 1800-tallet, kirken fik sine nuværende vinduer.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter med blankmurede ribber. Apsissen har et samtidigt halvkuppelhvælv, men koret og skibet er overhvælvet i gotisk tid, muligvis i begyndelsen af 1400-tallet. Vestetårnet fik sit hvælv i forbindelse med tilbygningens opførelse, og tårnrummet forbindes til skibet via en bred spidsbuet arkade.

Den romanske døbefont af granit har en kumme, som om mundingsranden har en mindre tovstav. Dens næsten lodrette sider smykkes af ti fladbuede arkader, og den afsluttes over den nyere fod af en svær tovstav.

Alterbordets paneler fra 1604-1606 er undtagelsesvis bevaret hele vejen rundt. De tre felters malerier forestiller Frelseren flankeret af evangelisten Johannes med bog og kalk med slange samt Peter med opslået bog og en nøgle.

Altertavlen fra 1605 består af højt bundstykke, et tvedelt storstykke med arkader med skriftsteder, som er flankeret af halvsøjler, og til siderne er der vinger. Øverst er der en lille trekantgavl. Tavlen står med en oprindelig bemaling.

Prædikestolen er fra årene 1604-1606. Den har fem fag med arkader, som adskilles af riflede pilastre, der i stedet for en kapitæl har faet en glat plade med en rudebosse. I arkaderne er der malerier af Helmer Breindahl fra 2011, som afbilder himlens lys.

Kirkens bænke er fra ombygningen i 1862. Deres gavle har fordybet, spidsbuet felt, og under armlænene er der gennembrudt støbejernsdekoration.