Skamby Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Skamby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan følger den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor. Både kor og skib er født med flade trælofter, og får først senere hvælv.

Et våbenhus af granitkvadre opføres ud for kirkens oprindelige norddør, og bruges til denne funktion indtil det i løbet af 1800-tallet flyttes til tårnrummet. I dag fungerer det som ligkapel.

Tårnet er lige så bredt som skibet, og er tre stokværk, dvs. etager højt med gavle mod øst og vest. Nederst på tårnet er der indmuret bælter af genanvendte granitkvadre, men ellers består tårnet hovedsageligt af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Klokkestokværket har mod øst og vest to glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe, mens det mod syd og nord kun har et hvert. Gavlene er trappeformede med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur. Tårnrummet fungerer i dag som våbenhus.

De to kapeller mod nord og syd er ligesom tårnet opført af bælter af granitkvadre og ellers munkesten. De er sat i forbindelse med skibet via store spidsbuede arakder. Tilbygningernes gavle har trappeformede kamtakker og er udsmykket med blændinger. På det søndre kapel er disse blændinger hvidkalkede. Kapellerne er begge er indvendigt overdækket af et ottedelte hvælv.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Tårnrummet åbner sig mod skibet ved en høj, spidsbuet arkade, mens korbuen mellem kor og skib udgøres af en mindre, rundere arkade. Kirkens større inventarstykker, såsom prædikestol og kirkebænke, er primært holdt i røde og lysegrå nuancer.

Både i 1980 og i 2011 er der blevet afdækket kalkmalerier i Skamby Kirke. På korets nordvæg ses rester efter et senromansk kalkmaleri forestillende en korsbæringsscene. På nordkapellets karmside er et såkaldt indvielseskors fra senmiddelalderen. Indvielseskors blev malet på væggen de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn.

På korbuens karmsider er en geometrisk udsmykning fra ca. 1520-1530, som består af to rækker af hvide romber mellem tre grå zigzagstriber og røde trekanter. Et eftermiddelalderligt kalkmaleri på skibets østhvælv bestående af Christian IV’s monogram og valgsprog er fra 1648 og formentlig udført i forbindelse med kongens død samme år.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med rundbuede arkader på kummen. Den er beslægtet med en række af andre fynske døbefonte også udsmykket med arkader.

Kirkens korbuekrucifiks der som navnet antyder oprindeligt har hængt i kirkens korbue mellem kor og skib, bruges i dag som alterprydelse, og er fra tiden omkring 1520-1525. Korsets endefelter viser relieffer af evangelisternes symbolvæsner. Krucifikset står med en bemaling fra 2011. Den tidligere altertavle med et Korsfæstelsesmaleri hænger nu i sydkapellet.

Kirkens alterbordsforside er fra 1575-1600, og står med sin oprindelige bemaling. Prædikestolen fra omkring år 1600 har evangelistrelieffer og tilhørende, malede skriftsteder, og står med en bemaling som hovedsageligt stammer fra 1942, som dog tager udgangspunkt i ældre bemaling. Kirkens dåbsfad er fra omkring 1625 med en fremstilling af Evas skabelse.

Kirkebænke og orgelpulpitur er fra en hovedistandsættelse i 1925, og er tegnet af arkitekten Knud Lehn Petersen (1890-1974). Begge inventarstykker står med en bemaling med rødt som hovedfarve, derudover sort, blåt og guld.