Skærup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gjaldt også for Skærup Kirke, hvor koret og skibet blev bygget af granitkvadre. I 1883 gennemgik kirken dog en massiv ”restaurering”, hvor korets og skibets mure blev revet helt ned og genopført af de oprindelige materialer. Korets vestgavl blev tillige helt nyopført af nye, kløvede kampesten, og adskiller sig derfor fra det øvrige murværk. Kun en lille smule af skibets vestvæg har derfor bevaret middelalderligt murværk.

Ved den store ombygning i 1883 blev også et våbenhus fra 1814 revet ned. Det fandtes syd for skibets vestende, og var blot et af flere generationer af våbenhuse, som havde stået samme sted. Ved nedrivningen af våbenhuset og den følgende fjernelse af den gamle indgangsdør i skibets sydmur, blev indgangspartiet flyttet til tårnrummet, hvor det endnu findes i dag.

Tårnet er bygget i sengotisk tid, men fremstår i dag ændret af århundredernes mange ombygninger. Formodentlig havde kirken oprindeligt et spir med en gavl i hvert verdenshjørne, men dette er på et ukendt tidspunkt, måske i 1743, ændret til et saddeltag med gavle i øst og vest. I 1881 blev der sat et ydre murlag på en stor del af tårnet som forstærkning, og ved nedrivningen af våbenhuset i 1883 blev tårnrummet omdannet til indgangsparti. Ved denne lejlighed blev der indsat en vældig, spidsbuet indgangsportal i vestmuren, som dog blev ændret til en lidt mere ydmyg, fladbuet dør i 1952.

Indvendigt fremstår kirkerummet som et enkelt, romansk kirkerum med flade bræddelofter, hvidkalkede vægge og et gult teglstensgulv. I øst hæver korgulvet sig tre trin over skibets, og korbuen danner en visuel ramme om den bemærkelsesværdige altertavle.

Kirkens ældste inventar omfatter døbefonten og alterbordets bordplade med helgengrav.

Døbefonten er nok samtidig med kirkens oprindelige opførelse i romansk tid. Den er lavet af to stykker rødlig granit. Foden er udsmykket med mandshoveder udhugget på hjørnerne samt rundbuede felter, et enkelt sted også med en indhugget hest. Kummen er også udsmykket med rundbuede felter, hvori der er palmetter og forskellige figurer. Alterbordet bordplade er sandsynligvis samtidig, og har en såkaldt ”helgengrav”, en lille fordybning hvor man i middelalderen opbevarede relikvier.

Kirkens bemærkelsesværdige altertavle er fra omkring år 1500, og er skåret af en ukendt billedskærer, som på grund af altertavlen har fået navnet ”Skærupmesteren”. Altertavlen er en trefløjet skabsaltertavle, hvilket vil sige at den er opbygget som et skab med to låger. I midten ses en stor figur af den apokalyptiske Madonna, dvs. Jomfru Maria stående en halvmåne og omgivet af oval krans – en ”mandorla”. Maria står med Jesusbarnet og er klædt som himlens dronning. Omkring sig på mandorlaen ses de 12 apostle, og i de to låger er der scener fra Jesu barndom nederst og hans sidste dage øverst.

Prædikestolen er fra omkring 1615. Dens præcise alder er ukendt, men den er sandsynligvis udført af samme kunstner som stod bag prædikestolen i Grejs Kirke, hvor prædikestolen netop er fra 1615. På dens fag er der rundbuede felter med malerier, som forestiller apostlen Paulus, Johannes Døberen, samt to forskellige malerier af Kristus.

Pulpituret, dvs. balkonen, i skibets vestende stammer fra kirkens nyopførelse i 1883.

Fra 1900-tallet stammer både det murede alterbord fra 1936, samt de mørkegrønt malede bænke, som blev opsat i 1946.

Kirken er ganske rig på gravminder. Det ældste er et gravtræ fra 1579, men også tre gravtræer fra 1600-tallet er bevaret, ligesom tre epitafier, dvs. mindetavler. Der er også bevaret en gravsten fra 1708, og på kirkegården tre støbejernskors fra 1800-tallet.