Faktaboks

Selde Kirke
Sogn
Selde Sogn
Provsti
Salling Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Skive Kommune
Selde Kirke

Selde Kirke er bygget primært i romansk tid samt fået tilføjelser i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Kirken adskiller sig fra områdets øvrige kirker ved sin størrelse og korskirke-udformning.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Selde Kirke er en sognekirke, der ligger højt i den østlige del af Selde i den nordlige del af halvøen Salling. Kirkens omgivelser udgøres af både by og marklandskab. Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel.

Selde kirke er den nordligst beliggende kirke på Salling. I Skive Kommune er kun Sankt Mortens Kirke på Fur nordligere.

Nordøst for kirken ligger herregården Kjeldgaard, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.

Kirkebygningen

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved en primær fase i romansk tid samt tilføjelser i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, men kirken adskiller sig ved sin størrelse og korskirke-udformning fra områdets øvrige kirker.

Kirken udgøres af et romansk kor og skib, en nordlig korsarm fra 1500-tallet og en sydlig korsarm fra 1600-tallet. Tårnet i vest er opført efter år 1709. De romanske dele er opført i granitkvadre – dog noget ombygget – over en profileret dobbeltsokkel. Blank facademurværk ses på de ældste dele og på korsarmenes nederste dele. Det øvrige er hvidkalket. Skibets vestlige ende har trappeformet kamtakket gavl op mod tårnet, hvilket vidner om den senere tilføjelse af tårnet.

Den oprindelige, retvinklede norddør med overligger er tilmuret. I skibets sydside ses sokkelsten i murværket, men syddøren er ellers ikke synlig. Denne er antagelig ødelagt i forbindelse med, at et våbenhus, der lå på samme sted, blev nedbrudt i 1836.

Den i 1500-tallet tilføjede korsarm mod nord er opført i genanvendte granitkvadre og munkesten. På gavlen ses rundbuede blændinger, dvs. murnicher. Den senere tilføjede korsarm i syd er opført i mursten over kvadre og er antagelig opført som begravelse for en ejer af Kjeldgaard. På gavlen ses årstallet 1760, hvilket sandsynligvis vidner om en istandsættelse udført i perioden. I murværket er der en rundbuet, romansk vinduesoverligger.

Tårnet opførtes i starten af 1700-tallet som erstatning for et tidligere, fritstående tårn. Det er rejst i mursten og dækkes af et pyramidetag, som krones af et kors. En mindeplade for en hovedistandsættelse i 1869 er indsat over indgangen til kirken, som sker gennem tårnet.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og skibet og koret dækkes af gråmalede bjælkelofter. I korets sydside er en sten med relikviegemme fra det oprindelige alterbord indmuret.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, står i en kraftig mørkeblå farve. De to korsarme dækkes af ottedelt ribbehvælv. Tårnrummet dækkes af krydshvælv og har tidligere været indrettet som gravkapel.

Alle bygningsdele har blytag. Der er bevaret dele af et historisk tagværk, dog ikke middelalderligt. Der forefindes både dele i eg og fyrretræ.

Istandsættelser

Ved den større istandsættelse i 1869, som blev foranlediget af grevinde Julie Tramp, indsattes nye, store jernvinduer, hvor man erstattede blytagene med skifer, der dog senere blev udskiftet med bly igen, og hovedinventaret blev fornyet. Desuden blev en del gravminder fjernet.

I nyere tid er der udført en større indvendig istandsættelse i årene efter 2005.

Inventar og gravminder

Selde Kirke
På billedet ses kirkens alterprydelse, som er et moderne stenarbejde med forgyldninger, forgyldt krucifiks og et enkelt alterbord i sten.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Selde Kirke

Store dele af kirkens inventar gennemgik en istandsættelse i 1869, hvor bl.a. den runde prædikestol stammer fra.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Selde Kirke

Seldefonten. Den ene af døbefondene i Selde Kirke. Dens fod har palmeformede ornamenter, som kan henføres til Viborg Domkirkes område, samt en runeindskrift, hvoraf navnet Gudliv fremgår.

Selde Kirke
Af /Nationalmuseet, Danske Runeindskrifter.
Licens: CC BY SA 2.0

Det historiske inventar præges især af større indvendige istandsættelser i henholdsvis 1869 og i årene efter 2005. Dog findes ældre dele bevaret.

I kirken findes to romanske døbefonte. Den ene, som i dag fremstår noget slidt, stammer angiveligt fra Kjeldgaard og er opstillet i en af korsarmene. Den anden, som bliver brugt som kirkens døbefont, har på foden palmeformede ornamenter, som kan henføres til Viborg Domkirkes område, samt en runeindskrift, hvoraf navnet Gudliv fremgår.

Kirkens klokke er også middelalderlig og er støbt i 1400-tallet. Klokken har aftryk af hulmønter, dvs. møntformede fordybninger.

Et ældre maleri, "Opstandelsen", udført i slutningen af 1600-tallet, er ophængt i kirken.

Kirkens øvrige inventar, dvs. et tidligere altermaleri ("Velsignende Kristus" af Constantin Hansen i samtidig ramme), alterskranke, den runde prædikestol, salmenummertavler, præsterækketavler og stoleværket, dvs. kirkens bænke, stammer fra istandsættelsen i 1869.

Kirkens alterprydelse er i dag et moderne stenarbejde med forgyldninger, forgyldt krucifiks og et enkelt alterbord i sten.

I kirken er der bevaret dele af et ældre epitafium, dvs. en mindetavle, i form af sandstensfigurer (Troen og Håbet). Disse er i dag opsat i en rundbuet niche i skibet. På loftet findes flere dele af epitafiet bevaret. Desuden er et epitafium fra starten af 1700-tallet ophængt i kirken. På kirkegården mellem kor og det nordlige sideskib ses en gravsten fra 1700-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig