Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved en primær fase i romansk tid samt tilføjelser i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, men kirken adskiller sig ved sin størrelse og korskirke-udformning fra områdets øvrige kirker.
Kirken udgøres af et romansk kor og skib, en nordlig korsarm fra 1500-tallet og en sydlig korsarm fra 1600-tallet. Tårnet i vest er opført efter år 1709. De romanske dele er opført i granitkvadre – dog noget ombygget – over en profileret dobbeltsokkel. Blank facademurværk ses på de ældste dele og på korsarmenes nederste dele. Det øvrige er hvidkalket. Skibets vestlige ende har trappeformet kamtakket gavl op mod tårnet, hvilket vidner om den senere tilføjelse af tårnet.
Den oprindelige, retvinklede norddør med overligger er tilmuret. I skibets sydside ses sokkelsten i murværket, men syddøren er ellers ikke synlig. Denne er antagelig ødelagt i forbindelse med, at et våbenhus, der lå på samme sted, blev nedbrudt i 1836.
Den i 1500-tallet tilføjede korsarm mod nord er opført i genanvendte granitkvadre og munkesten. På gavlen ses rundbuede blændinger, dvs. murnicher. Den senere tilføjede korsarm i syd er opført i mursten over kvadre og er antagelig opført som begravelse for en ejer af Kjeldgaard. På gavlen ses årstallet 1760, hvilket sandsynligvis vidner om en istandsættelse udført i perioden. I murværket er der en rundbuet, romansk vinduesoverligger.
Tårnet opførtes i starten af 1700-tallet som erstatning for et tidligere, fritstående tårn. Det er rejst i mursten og dækkes af et pyramidetag, som krones af et kors. En mindeplade for en hovedistandsættelse i 1869 er indsat over indgangen til kirken, som sker gennem tårnet.
Indvendigt er væggene hvidkalkede, og skibet og koret dækkes af gråmalede bjælkelofter. I korets sydside er en sten med relikviegemme fra det oprindelige alterbord indmuret.
Stoleværket, dvs. kirkebænkene, står i en kraftig mørkeblå farve. De to korsarme dækkes af ottedelt ribbehvælv. Tårnrummet dækkes af krydshvælv og har tidligere været indrettet som gravkapel.
Alle bygningsdele har blytag. Der er bevaret dele af et historisk tagværk, dog ikke middelalderligt. Der forefindes både dele i eg og fyrretræ.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.