Sankt Mortens Kirke (Fur)

Kirkegårdsindhegningen følger ældre skel. Den består af velholdte stendiger og tre ældre, karakteristiske indgangsportaler.

Mod nord og syd er der bebyggelse, mens området øst for kirken primært udgøres af marklandskab. Mod øst strækker kysten sig ud mod Fur Sund og mod syd er færgeforbindelsen over sundet mellem Fur og Salling. På øens nordlige side findes bl.a. klinter med moler samt jern-sandsten (rødsten), som også er anvendt til opførelsen af kirkebygningen.

På kirkegården findes der rester af en romansk gravsten.

Kirken udgøres af et romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilbygninger i form af et tårn mod vest og et våbenhus mod nord. De romanske dele er opført i granitkvadre og den lokale, røde sandsten (primært i apsis, kor og den østlige del af skibets nordmur) over en enkelt eller dobbelt skråkantet sokkel. Skibets sydside, den vestlige del af skibet og det nederste af tårnet og våbenhuset står i blankt facademurværk. Resten af kirken er hvidkalket.

På apsissen ses halvsøjler, opdelt i seks blændingsfelter, dvs. felter med flere murnicher. Norddøren med tympanon, dvs. overligger over døren, er bevaret, dog noget udvidet. Indvendigt ses to tilmurede vinduer i korets nordside.

Skibets vestparti er en tilføjelse fra senromansk tid, men tilstedeværelsen af sokkelkvadre i tårnet og våbenhuset samt flere buekvadre, der sidder i kirkegårdsdiget, kan antyde, at der oprindeligt har været et mere rigt udsmykket vestanlæg.

Det slanke, sengotiske tårn er opført i genanvendte kvadre og munkesten. På vestsiden ses en kvader med et mandehoved udført i relief. I tårnets indre murværk på første stokværk, dvs. første etage, ses en sokkelsten indmuret. Sadeltaget er øst-vest vendt, hvilket er typisk for området. På sydgavlen er der cirkelblændinger, dvs. runde murnicher. En trappe på nordsiden giver adgang til tårnets øvre etager udefra. Det samtidige våbenhus er også opført i kvadre og munkesten. På gavlen er der cirkelblændinger.

I kirkens indre er væggene hvidkalkede og apsissens halvkuppelhvælv er bevaret. Rummet er i sengotisk tid indrettet som et sakristi, som tilgås gennem en dør på den nordlige side af altertavlen. Over koret er der otteribbet hvælv, mens der over skibet er gråmalet bjælkeloft ligesom i våbenhuset.

Stoleværket er malet i grønne nuancer. Tårnrummet, som er dækket af krydshvælv, forbindes med skibet via en rundbue og har tidligere været indrettet som gravkapel for præsten Peder Schive (død 1695).

Hele kirken har blytag. Tagkonstruktionen er klassisk opbygget med spær og hanebånd. Dele af tagværket er dateret til 1400- og 1500-tallet ved dendrokronologiske prøver. De ældste daterede prøver er udtaget fra tagværket over koret. Tårnets tagværk er udført i eg med senere ændringer/tilføjelser i fyrretræ.

Kirken er istandsat ad flere omgange, bl.a. i 1899-1900, omkring 1966 og indvendigt i 1967. Tårnet undergik en omfattende istandsættelse omkring 2012.

En kalkmalet dekoration fra renæssancen er tidligere blevet afdækket på korbuen. Udsmykningen udgjordes bl.a. af fire engle og et skriftbånd, men blev i 1936 overkalket og ses ikke længere i kirken.

Det historiske inventar består af ældre og nyere dele, men præges især af en sengotisk altertavle og en renæssanceprædikestol, som tidligere var opsat over korbuen som lektorieprædikestol, dvs. en skranke eller væg, placeret mellem kirkens skib og kor.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont i granit med relieffer af dyr og mennesker samt bladranker.

Altertavlens primære dele stammer fra en tidligere sengotisk fløjaltertavle, dvs. en tavle, der består af et midterskab og fløje på siderne. Tavlen er udført i egetræ og består i dag af to sammensatte fløje med 11 apostle Peter, Johannes, Paulus, Jakob den Yngre, Jakob den Ældre, Filip, Uidentificeret, Andreas, Matthias, Matthæus, Thomas samt Sankt Morten. Den er i dag opsat uden midterskab, og centralt er et nyere krucifiks påsat.

Dåbsfadet er kirkens ældste, efterreformatoriske arbejde. Det er sydtysk og udført omkring 1575. I bunden er der en fremstilling af bebudelsen og senere indgraverede initialer: ASS, IPD, MTS.

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1600-tallet med relieffer på kurven samt malede allegorier i sidefag fra 1700-tallet. Kurven har fem reliefskårne og stafferede, dvs. bemalede og udsmykkede, fyldningsfelter. I fyldningerne er der evangelister og en korsfæstelsesscene. Fyldningerne adskilles af reliefskårne pilastre, der forestiller dydefigurer. Forneden afsluttes kurven med et postament, hvis frise er inddelt i skriftfelter. På de fire sidefag er der fyldningsfelter med malerier, som ligeledes er inddelt af pilastre, dog uden dyder. Disse felter danner dels et panel ind mod sydvæggen, dels en afskærmning foroven ind mod trappeafsatsen. Fyldningsfelternes malerier har allegoriske motiver. De bevarede dele afslører, at stolen formentlig tidligere har været opsat som lektorium over korbuen.

De østligste af kirkens stole er fra 1600-tallet og står bevaret med initialer for præstekonen Karen Henriksdatter Arctander (født 1638) og årstallet 1645. Det øvrige stoleværk er fra omkring 1900 og er udført i nygotisk stil.

En lysekrone blev skænket til kirken i 1703.

I kirken findes et sten-epitafium, dvs. en mindetavle, over Peder Schive (død 1695, jf. tidligere kapel i tårnrummet) samt en mindesten fra 1839. Disse er i dag begge indmurede i våbenhuset.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Sankt Mortens Kirke på sogn.dk