Sejlstrup Kirke

I romansk tid blev langt de fleste kirker opført af natursten. Dette gælder også i Sejlstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er endnu i brug og forbinder våbenhuset, mens den tilmurede norddør er tydeligt synlig udvendigt som en niche. I korets og skibets nordside ses to vinduer, som udvendigt fremstår som i romansk tid, indvendigt dog udvidet en del. Kirkens nuværende udseende skyldes i høj grad en reparation af murene i 1907, hvor mange af granitkvadrene blev pillet ned og sat op igen. Ved samme lejlighed blev en stor del af indervæggene beklædt med mursten.

Det lille våbenhus af mursten er udsmykket med et lille tympanonfelt, dvs. et halvrundt felt over indgangsdøren.

Indvendigt præges kirkerummet af de hvidkalkede vægge, som står i kontrast til kormuren, hvor granitkvadrene endnu er synlige. Loftet er et rødmalet bjælkeloft.

Kirkens ældste inventarstykker er den romanske døbefont af granit samt alterbordet, som er muret af samme type kvadre som murværket.

Den romanske døbefont er meget præget af senere reparationer og fremstår uden dekoration.

I kirken hænger et sengotisk korbuekrucifiks. Mellem 1907 og 1931 var det opsat som alterdekoration til erstatning for en 1600-tals altertavle, som nu er på museum.

Kirkens prædikestol er fra efter 1907, hvor en brand under kirkens hovedistandsættelse ødelagde den gamle prædikestol fra 1600-tallet. Den nuværende er udsmykket med rundbuede felter.

Altertavlen er et maleri fra 1931, som forestiller den velsignende Kristus. Maleriet er indsat i en hel enkel, rundbuet ramme.