Sejerø Kirke

Kirkegården hegnes af mure, der mod nord og øst har høj alder og givetvis stammer fra senmiddelalderen. Mod vest og syd er kirkegården udvidet i 1904 og 1926. I nordøst er den middelalderlige kirkegårdsportal bevaret. I tilknytning til kirkegårdsdiget er der i 1860’erne opført et sprøjtehus med brandsprøjten, ligesom der er kendskab til en nu forsvunden middelalderlig kirkelade på kirkegården.

Kirkens ældste dele, der udgøres af kor og skib, er fra unggotisk tid (cirka 1300), hvortil der i senmiddelalderen er føjet et vesttårn, våbenhuse på både skibets nord- og sydside samt et sakristi på korets nordside. Den sene datering af kirkens ældste dele antages at afspejle, at øen oprindeligt havde en trækirke.

Den unggotiske kirkebygning er opført i teglsten over en sokkel (dvs. et fundament) af kampesten. Kirkebygningens proportioner, materialevalg og byggetekniske udførelse afviger fra normen i nærområdet, og detaljer antyder, at det er en bygmester med erfaring i at arbejde med teglstensarkitektur, der har forestået byggeriet.

Den ældste kirkebygnings detaljer kan i høj grad iagttages fra tagrummene. Kirkens facader har oprindeligt stået med synlige teglsten, mens gesimsen har været prydet med en kalkmalet dekoration. Af de oprindelige døre er den nordre bevaret. Kirkens ældste, smigede og spidsbuede vinduer kan iagttages både i kirken og fra loftrummet. Den ældste bygnings gavle har været prydet med højblændinger (dvs. murnicher).

I senmiddelalderen kom en række tilbygninger til. Ældst er våbenhuset mod syd, der i dag fungerer som materialehus, der er opført omkring år 1400 med en delt funktion som våbenhus og kapel. Bygningen er rejst i teglsten over en syld, dvs. et fundament, af marksten og blev allerede i middelalderen forhøjet, hvor den fik sin nuværende simple blændingsdekoration på sydgavlen. Bygningen er udstyret med hvælv.

I løbet af 1400-tallet blev nordre våbenhus opført. Dette er af teglsten over en syld af marksten og udmærker sig ved sin enkle blændingsdekoration på nordgavlen. I det indre er der middelalderlige vægbænke på begge langsider. Bygningen står med fladt træloft.

Sakristiet er ligeledes opført i 1400-tallet. Dette er af teglsten over en syld af marksten og udmærker sig ved en enkelt dekoration bestående af højblændinger på nordgavlen. Bygningen er hvælvet.

Kirkens vesttårn er opført cirka i år 1500 og er bygget af teglsten over en syld af marksten. Gavlene er prydet med forskellige højblændinger. Tårnrummet er hvælvet, og adgang til de øvre etager foregår via en trappe på nordsiden.

Kirkens tagværker er stort set alle middelalderlige og af egetræ. Over våbenhuset mod nord er tagværket nyere og af fyrretræ.

Kirkens indre domineres visuelt af den eksisterende indretning og kalkmalerierne. Den ældste kirkebygning var fra begyndelsen udført med et elegant korhvælv, der som kendetegn har små dværgsøjlekonsoller, dvs. en hvælvbæring, der er udformet som en lille søjle. Øvrige dele af den ældste kirkebygning blev overhvælvet i 1400-tallet.

I kirken findes kalkmalerier fra både middelalderen og særligt renæssancen. Fra 1300-tallet kender man til dekorationsmaleri på bygningens gesimser og vindueslysninger. Fra senmiddelalderen er der kendskab til et skriftbånd på korets nordvæg.

Mest prominent er imidlertid den omfattende dekoration, der er dateret til 1558, der i dag er synlig på skibets hvælv, men hvor der er kendskab til den samme udmaling andre steder i kirkerummet (bl.a. i koret) – her er malerierne dog ikke synlige i dag. Motiverne er meget forskellige, og der vises scener fra Det Gamle Testamente (Josefs og Salomons historie samt forskellige profeter).

Fra 1575-1625 er dele af triumfvæggen blevet smykket med kalkmaleri, og synligt er et motiv af begrædelsen.

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder. Ældst er den gotlandske kalkstensdøbefont, der stammer fra kirkens opførelsestid cirka år 1300. Alterbordet er også middelalderligt og givetvis samtidigt med bygningen. Ligeledes fra middelalderen er en række løse træskulpturer fra cirka år 1500, der bl.a. afbilder nådestolen, Maria med barnet og Anne Selvtredje. Disse har formentligt indgået i et eller flere middelalderlige alterskabe.

Fra renæssancen er der et stort og velbevaret inventar. Alterbordsforsiden er fra slutningen af 1500-tallet og kendetegnet ved udskårne arkader og har lighed med andre eksempler fra regionens kirker. Altertavlen, der er et stort og pompøst arbejde med flere billedfelter og baldakin, er skåret i 1629.

Prædikestolen er skåret i 1623 og er kendetegnet af snedker- og malerarbejde af høj kvalitet. I stoleværket, dvs. kirkebænkene, indgår der ligeledes dele fra renæssancen, og det dominerende pulpitur i skibet er dateret til 1500-talllet. Dertil har kirken enkelte pengeblokke og dørfløje fra renæssancen.

Kirkens klokker er støbt i 1651 og 1715.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Sejerø Kirke på sogn.dk