Santorini | lex.dk – Den Store Danske

Vulkanøen Santorini (Thera) adskiller sig fra de andre Kykladeøer ved sin særlige geologiske historie og struktur. Øen består af lava og pimpsten; på vestsiden rejser de røde, hvide og sorte vulkanske klipper sig stejlt 300 m op af havet og udgør resterne af den oprindelige kraterrand fra det voldsomme udbrud omkring 1645 f.v.t. Hovedbyen Fira, der blev svært ødelagt ved jordskælv i 1956, ligger på toppen, 600 trappetrin over den lille havneby Skala.

FOCI.

Licens: Begrænset anvendelse

Santorini.

Colourbox.

Licens: Begrænset anvendelse

Santorini, oldtidens Thera, er en græsk vulkanø i øgruppen Kykladerne sydligt i Det Ægæiske Hav; øen har et areal på 76 km² og 13.402 indbyggere (2001).

Faktaboks

Også kendt som: nygræsk Thira, oldgræsk Thera

Santorini danner sammen med de nærliggende øer Thirasia (9 km² og 268 indbyggere) og den ubeboede Aspronisi resterne af den tidligere store vulkanøs kraterrand. Øen består af lava, aske og pimpsten i mange farver. Det højeste punkt er Profitis Ilias (566 m).

Det oprindelige krater udgøres i dag af en ellipseformet lagune, en caldera, i hvis midte der findes to ubeboede småøer, Nea og Palia Kaimeni, som er skabt ved senere udbrud. Santorinis vestlige side er domineret af den høje og stejle kraterrand, mens den østlige har flade sand- og stenstrande.

Santorini er lidet frugtbar, og der er mangel på vand, især i sommerperioden med mange turister. Øen er i dag totalt domineret af turisme, som er øens hovedindtægtskilde sammen med brydning af pimpsten samt lidt landbrug og fiskeri. Øen er kendt for sin vinproduktion.

Hovedbyen Fira, også betegnet Thira, ligger i dag på kraterranden ca. 300 m over havet. En stejl trappe og en svævebane fører ned til anløbshavnen Skala. Sydøst for byen ligger øens internationale lufthavn.

Geologi

Santorini er den eneste aktive vulkan i en øbue, hvor Den Afrikanske Plade ved underskydning (subduktion) føres ned under Den Eurasiske. Den havde i 1900-tallet tre udbrud, senest i 1950.

I minoisk tid havde Santorini et meget stort, eksplosivt udbrud, hvorved øen delvis kollapsede og sank i havet. Dette forhistoriske vulkanudbrud ødelagde alt liv på Santorini; flyveaske og store flodbølger ødelagde også store dele af den minoiske kultur, herunder Knossos på den nordlige side af Kreta ca. 100 km syd herfor.

Sagnet om det sunkne kontinent Atlantis, som Platon beskrev, stammer antagelig herfra. Store mængder af aske spredtes over det østlige Middelhavsområde og et markant askelag fra boringerne i den grønlandske indlandsis formodes at stamme fra Santorinis udbrud.

Baseret på dette askelag er udbruddet dateret til 1645 f.v.t., men det er usikkert, om dette askelag faktisk kan henføres til udbruddet på Santorini. Kulstof 14-dateringer fra 2006 placerer udbruddet noget senere, inden for perioden 1627-1600 f.v.t. Disse dateringer er baseret på fundet af et oliventræ, der voksede på Santorini og blev begravet under store mængder aske fra udbruddet.

Santorinis historie

Øen, der i antikken hed Thera, var beboet langt tilbage i forhistorisk tid, og fra 2000 f.v.t. blomstrede minoisk kultur indtil vulkanudbruddet, hvorefter øen var ubeboet i 700 år. Man har yderst velbevarede rester af en kykladisk by, som ved udbruddet blev dækket af et lag vulkansk aske på op til 50 m tykkelse. Øens historie i oldtiden, herunder den græske antikke periode, samt de arkæologiske levn og deres udforskning behandles i artiklen om Thera.

Fra 400-tallet e.v.t. blev øen en del af det byzantinske imperium. I 1207 blev Santorini besat af venetianerne og indlemmet i hertugdømmet Naxos i 1336. I 1537 blev øen besat af osmannerne indtil 1829, hvor den blev en del af det uafhængige Grækenland.

Øen har i flere perioder i 1900-tallet været brugt som eksilø for politiske fanger. Hovedbyen Fira blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1956 og derefter totalt genopbygget i traditionel kykladisk stil.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.