Atlantis - eventyrrige

Atlantis er et eventyrrige, der er beskrevet i Platons dialoger Timaios og Kritias. Atlantis skildres som en stor ø, der 9000 år tidligere havde behersket Europa og Afrika helt frem til Hellas. Den lå i oceanet ud for Herakles' Støtter (Gibraltar).

Atlantis blev styret af et timandsråd under forsæde af titanen Atlas, men landets gode love og moral fordærvedes af rigdom og velfærd, og i et forsøg på at erobre Hellas blev atlanterne slået af athenerne. Som straf for deres overmod lod Zeus øen forsvinde i havet i et gigantisk jordskælv fulgt af et vulkanudbrud og en flodbølge.

Bag Atlantis' ødelæggelse kan ligge en erindring om det voldsomme vulkanudbrud, som begravede øen Thera (Santorini) i 1645 f.v.t.

Atlantismyten

Skønt de fleste har opfattet Platons beretning som fiktion, har der til alle tider været nogle, der har anset den for troværdig. I renæssancen stræbte sprogforskningen efter at finde det sprog, som Adam talte, og enkelte mente, at dette ursprog var blevet talt i Atlantis.

Svenskeren Olof Rudbeck søgte ca. 1700 i bogen Atlantica at bevise, at kulturens vugge Atlantis var identisk med Sverige; Ludvig Holberg gjorde i sin 193. epistel tykt nar af ham.

Nyere teosoffer som fx Rudolf Steiner har hævdet Atlantis' eksistens ud fra den overbevisning, at fortiden har efterladt spor, som kan aflæses oversanseligt; tilsvarende gælder for et andet forsvundet kontinent, Lemuria, som skulle have ligget øst for Afrika.

Francis Bacon brugte Atlantismyten som baggrund for idealstaten Bensalem, som han skildrede i The New Atlantis (1627).

I dansk litteratur har symbolet Atlantis bl.a. inspireret Tom Kristensen til i digtet "Landet Atlantis" (1920) at beskrive længslen efter en ny revolutionerende æstetik; Klaus Rifbjergs digtsamling Landet Atlantis (1982) spiller ligeledes på de gamle forestillinger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig