På øen er der fundet yderst velbevarede rester af en kykladisk by, der blev dækket af et lag vulkansk aske på op til 50 m tykkelse. Den opstod gradvis i 2. årtusinde på en neolitisk bosættelse.
Udforskningen af øen begyndte i midten af 1800-tallet, og gravninger nær Akrotiri efter pimpsten til Suezkanalens konstruktion førte til, at spor af den forhistoriske by kom til syne. Egentlige udgravninger blev imidlertid først påbegyndt i 1967 af den græske arkæolog Spyridon Marinatos (1901-1974).
Marinatos fandt huse i 2-3 etagers højde, der var bygget af ler, tømmer og sten. Husene havde vinduer i både stueetagen og øvre etager, som gav ventilation og lys, men også anvendtes til butiksdiske. Man boede i de øvre etager og havde ofte toilet og bad med dræningssystemer forbundne med et kloaksystem under gaderne, der kunne være brolagte.
Freskoer og fund i husene viser, at nok var byen influeret af den minoiske kultur og senere den mykenske, men at den samtidig havde sin egen stil. Senere udgravninger har blotlagt en stor Pompeji-lignende by "støbt" i lava og aske. Det samlede byområde antages at være på 30.000 til 200.000 m2.
En ny by blev grundlagt, og fra 600-tallet f.v.t. findes rester af en helligdom for Apollon Delfinios og Karnesios på den sydøstlige del af øen. Nærved ligger ruinerne af en by fra ptolemæisk tid, 200-100-tallet f.v.t., da Santorini var en vigtig flådebase, men hvis grundlæggelse går meget længere tilbage.
Et stort torv med templer for Athena Polias og Zeus-Dionysos og en stoa er bevaret. Der er også rester af bl.a. romerske bade, et teater og en Demeter-Kore-helligdom. På højen oven over byen er der fundet rester af den ptolemæiske garnison.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.