Sankt Mikkels Kirke – Slagelse | lex.dk

Faktaboks

Sankt Mikkels Kirke

Sogn: Sankt Mikkels Sogn
Provsti: Slagelse Provsti
Stift: Roskilde Stift
Kommune: Slagelse Kommune

Er en købstadskirke opført i gotisk stil i løbet af 1300-tallet. Den består af et stort og bredt kirkerum med midtskib og to sideskibe. Mod vest er der et sengotisk tårn. Kirken er en helstøbt gotisk bygning, som vidner om periodens byggestil. I kirken er der bevaret historisk inventar fra flere dele af kirkens lange historie, herunder dele fra både middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Sankt Mikkels sogn har eksisteret siden omkring år 1080, og kirken har navn efter ærkeenglen Michael (Mikkel på dansk), som den oprindeligt, i katolsk tid, blev indviet til.

Kirken ligger i centrum af Slagelse by. Med placeringen på en bakke, også kaldet Mikkelsbjerget, ligger bygningen højt hævet og er dermed synlig på lang afstand.

Vest for kirken, ved den gamle kirkegårdsmur, er der endnu bevaret en kirkelade, som tidligere har været anvendt til opbevaring af sognebeboernes tiendekorn. Kirkeladen er en senmiddelalderlig bygning, opført i munkesten, dvs. teglsten af større format end de nutidige, omkring år 1500. I løbet af 1600-tallet anvendtes bygningen som latinskole og har til tider både været anvendt som sygehus og, helt op til midten af 1900-tallet, som politistation. I dag tjener bygningen som kirkekontor og står i blankt murværk, dvs. med synlige sten, og rødt tegltag.

Den første kirke

Den første, med sikkerhed kendte, kirke på stedet blev opført i slutningen af 1000-tallet. Det var roskildebispen Svend Normand (biskop fra 1074), der lod en frådstenskirke opføre. Denne kirkebygning kendes bl.a. fra Slagelses gamle byvåben, hvor den er afbilledet med to tvillingetårne – et bygningselement, som ikke var ukendt i samtiden. Efter at Slagelse i 1288 fik købstadsprivilegium, havde man brug for en større og mere værdig kirke til den nye købstad, og den oprindelige frådstenskirke blev derfor revet ned til fordel for opførelsen af en ny, gotisk kirke af teglsten.

Den nuværende kirkebygning

De nuværende, gotiske bygnings datering til 1300-tallet skyldes en indskrift på en hvælving i det sydlige sideskibs østende. Her står, at hvælvingen blev fuldført i 1333. Det må antages, at denne dele af kirken altså er færdiggjort dette år, mens den endelige fuldførelse af den store bygning er sket i årene herefter. Kirken består af et treskibet anlæg som den ældste del. I senmiddelalderen opførte man et tårn i vest mens de øvrige tilbygninger i form af to våbenhuse og et sakristi (et præsteværelse) stammer fra en større restaurering i 1870’erne.

Kirkebygningen står i dag i blankt murværk med synlige byggematerialer og med rødbrune tegltage. Tårnets spir har dog skifferbeklædning.

Den gotiske kirke

Kirken er opført i den tidlige gotiske periode. I denne del af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De gotiske dele af Sankt Mikkels Kirke er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten, og bygningen er opført i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved hvælvinger, høje spidsbuer og dekoration med blændinger, dvs. murnicher. Til sylden, dvs. bygningens nederste del, er der anvendt små kampesten, som stadig anes enkelte steder på nordsiden samt i østgavlen.

Kirkens grundplan viser en fuldt udviklet gotisk karakter, hvor der ikke findes en skarp overgang mellem skib og kor. Skibet består af et midtskib med et sideskib på hver side, og alle tre skibe består af fem lige store fag samt et afsluttende fag mod øst, som afsluttes med en tresidet østvæg. Midtskibets østlige afslutning er udvidet i forhold til sideskibenes; den består således af flere sider og former kirkens højkor. På ydersiden støttes østafslutningerne af markante støttepiller.

Kirkebygningens bredde i forhold til længden er helt speciel for danske forhold. Særligt sideskibenes bredde er markant, og de er, for danske forhold, ganske brede set i forhold til midtskibet. Dette er dog ikke et ukendt fænomen i europæisk middelalderarkitektur. Hvor sideskibenes bredde nærmer sig midtskibets, kan det samme ikke siges om højden. Sideskibene er således opført i halv højde af midtskibets.

Ingen af kirkens oprindelige døre er bevaret og alle de nuværende stammer fra en restaurering i 1870’erne (se nedenfor). En ældre norddør er blevet tilmuret allerede i middelalderen. Højkorets lange, smalle spidsbuede vinduer er vistnok bevaret i deres oprindelige form.

Tilbygninger

Tårnet i vest er opført i senmiddelalderen i løbet af 1400-tallet. Den nederste del er opført i rå og kløvet kampesten, som er lagt i et regelmæssigt skifte, dvs. mønster. Herover er tårnet opført af munkesten. En stor del af tårnets udvendige murværk er senere hen blev skalmuret, dvs. at man har opført nyt murværk uden på det gamle. Adgang til øvre stokværk, dvs. etager, sker via et senmiddelalderligt trappehus.

Tårnets overdel er nyere, og den oprindelige udformning kendes kun fra ældre tegningsmateriale fra 1600- og 1700-tallet. Her fremgår det, at tårnet havde et pyramideformet spir.

Tårnets underrum var oprindeligt indrettet som et dåbskapel. Rummet dækkes af en stjernehvælving fra 1928 og tjener i dag som indgangshal. I sidevæggene er der spidsbuede blændinger, dvs. murnicher, og i vestvæggen er der et spidsbuet vindue, som blev genåbnet i 1928. Dette er tårnrummets eneste oprindelige vindue.

Kirkens indre

Det store, treskibede kirkerum er hvidkalket og præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Iagttager man de arkitektoniske detaljer, vil man opdage en stor sirlighed med mange detaljer, som er rigest udformet mod øst og forenkles mod vest.

Hvælvingerne og det gennemførte system af støttepiller på bygningens udvendige dele, vidner om at opførelsen af hvælv har været planlagt fra starten af kirkens opførelse. Hvælvingerne må således betragtes som værende samtidige med selve kirken, og en kalkmalet indskrift i det sydlige sideskibs hvælv daterer hvælvets færdiggørelse til 1333 (se beskrivelse nedenfor).

De spidsbuede arkader, dvs. åbninger, som er placeret mellem midt- og sideskib, er udført med svære piller og har en sirlig gotisk profilering med stave og led i forskellige former. De østligste arkader er sirligere pyntet end de vestligste, som har en relativt enkelt profilering.

Over arkaderne er der placeret spidsbuede triforier, dvs. mindre åbninger. Disse viser også en relativ forenkling i detaljer, jo længere vestpå man bevæger sig. Triforierne har tidligere åbnet op mod sideskibenes tagrum, men de står i dag tilmurede.

Nyere restaureringer og omdannelser

Sankt Mikkels Kirke undergik i 1803 en noget hårdhændet istandsættelse, som skulle rette op på den brøstfældighed, som kirken havde været underlagt i tiden op til. Her nedrev man et stort kapel på kirkens sydside, som oprindeligt havde været opført som våbenhus. Tårnet blev desuden forkortet, dvs. man nedtog murværk, og man erstattede det oprindelige pyramidespir med et lavere, rundere tag med svungne afslutninger.

I 1873-1876 gennemgik Sankt Mikkels kirke endnu en hårdhændet istandsættelse, som den dag i dag præger bygningen. Den store istandsættelse indebar bl.a. en fornyelse af alle vinduer i sideskibene. Vinduerne blev formentlig gjort noget større end de oprindelige. Også alle døre blev fornyet. Man blændede triforierne over kirkerummets arkader og midtskibets mure blev forhøjet. Desuden fik midt- og sideskib selvstændige tage i stedet for et tidligere anlagt fælles tag. Tårnet genopførtes til den oprindelige højde og man tilføjede et pyramidespir med skiffertag. Desuden indrettede man tårnrummet til forhal og gjorde indgreb i tårnets murværk, som fjernede mange middelalderlige elementer.

Ved 1870’ernes arbejder opførte man også nye våbenhuse midt for nord- og sydsiden, og man tilføjede et sakristi (et præsteværelse) på nordsidens østlige del.

Allerede i 1928 forsøgte man at rette op på nogle af de hårde indgreb, som var blevet foretaget i 1870’erne. Bl.a. ændrede man kirkens og tårnets vestparti, så de middelalderlige former atter kunne komme frem.

Kalkmalerier i Sankt Mikkels Kirke

I Sankt Mikkels Kirke er der bevaret en kalkmalet indskrift i det søndre sideskib. Maleriet er dateret til 1333 (gotik), og er malet af et ukendt værksted.

Den kalkmalede indskrift er placeret i hvælvet mellem sideskibets 1. og 2. fag. Indskriften er meget bevaringsværdig, da den fortæller om hvælvets opførelse i 1333 og dermed er en god kilde til viden om opførelsen af den gotiske kirke.

Inventar i Sankt Mikkels Kirke

I Sankt Mikkels Kirke er der bevaret inventar fra forskellige dele af kirkens historie. Ikke meget fra middelalderen er dog bevaret, hvilket skyldes en billedstorm på palmesøndag i 1533. Billedstormen var et resultat af de forandringer, som bølgede gennem landet ifm. Reformationen i 1536. Hændelserne i Sankt Mikkels Kirke i Slagelse er det eneste kendte eksempel på en billedstorm i Danmark uden for København.

Middelalderinventar

På korets sydside hænger resterne af et vægskab fra 1400-tallet. Det er topstykket af skabet, der er bevaret, og det bærer en reliefskåret indskrift i minuskler: ”Ærkeenglen Mikael! Jeg, Herren, har indsat dig som fører for alle sjæle, der skal optages i himlen”.

Over alteret hænger et tidligere korbuekrucifiks, som i dag altså udgør alterprydelsen. Krucifikset er et sengotisk arbejde fra omkring år 1500. Korstræets fire ender er firkløverformede og har symboler for evangelisterne skåret i relief.

Renæssanceinventar

I midtskibet er der bevaret en lysekrone fra 1603. På lysekronen er der en inskription, som bl.a. fortæller om giveren.

Døbefont og den tilhørende fontehimmel er udført i senrenæssancestil omkring 1600-1610. Døbefontens fod er sekssidet med reliefskårede blomster og dyr på. Kummen bæres af konsoller med skæggede hoveder og blad- og frugtdekoration. Fontehimlen har en lanterne der bæres af mandlige og kvindelige skikkelser.

Prædikestolen er fra 1614, udført i højrenæssancestil. Den er formentlig udført af en snedker fra Slagelse, og er, typisk for perioden, inddelt i flere fag, dvs. sider, som inddeles af søjler. Prædikestolen er desuden dekoreret med forgyldte ornamenter og har i storfelterne reliefskårne motiver. Forneden afsluttes prædikestolen af en underbaldakin.

1700-tallets inventar

I koret hænger der en lysekrone fra 1709.

På korets nordside hænger der et maleri fra 1720. Det er malet af Fridrich Holm og forestiller Jesu indstiftelse af nadveren.

Nyere inventar

Korets vinduer er udsmykket med glasmosaikker fra 1903.

Alterbordet er fra 2005, opmuret af gule mursten.

Gravminder

I Sankt Mikkels Kirke er der bevaret adskillige gravminder – ca. 25 – opsat på væggene i kirkerummet. De kan dateres til 1500-, 1600- og 1700-tallet og udgøres både af gravsten og epitafier, dvs. mindetavler.

Kirkegården ved Sankt Mikkels Kirke

Den gamle kirkegård omkring Sankt Mikkels Kirke har været nedlagt siden midten af 1800-tallet, men en del af den er bevaret som et grønt anlæg syd for kirken. Assistens-kirkegården øst for byen blev indviet i 1836, og den sidste begravelse på den gamle kirkegård fandt sted i 1858.

Læse mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Folkekirker i Slagelse Kommune

Marie Louise Bode Blyme

Cand.mag.hist., Nationalmuseet