Sønderho Kirke

Kirkegården rundt om kirken har knap nok ændret form siden 1820, hvor formen fremgår på et matrikelkort, bortset fra en lille udvidelse mod syd fra 1856. Rundt om kirkegården er der hække, og hovedindgangen er en port med to ganglåger syd for kirken. Cirka 570 meter nord for kirken i udkanten af byen ligger en annekskirkegård fra 1923.

Kirken i Sønderho er ikke den første på sin plads. Indtil 1782 stod der en ældre kirke, som bestod af et langhus, der nok var fra senmiddelalderen, samt tre yngre tilbygninger. Det dengang fattige sogn havde gennem århundrederne store problemer med at vedligeholde kirken, og tilbagevendende problemer med fugt og oversvømmelse af kirkens gulv gjorde, at man endelig til påske i 1782 begyndte at rive kirken ned.

Den nye kirke, som blev indviet allerede den 8. september 1782, er en stor rektangulær murstensbygning, der fik sin nuværende skikkelse i 1865, da to parallelle sadeltage med gavle i øst og vest blev afløst af et stort, rødligt skifertag med gavle, der er udsmykket med blændinger, dvs. dekorative murnicher. Samme år byggede man våbenhuset foran syddøren, mens et våbenhus mod nord blev revet ned.

Indvendigt er det store fladloftede lokale særligt præget af den store mængde bænke, de hvidkalkede vægge med de mange vinduer og af søjlerækken, som deler lokalet i to halvdele. Søjlerækkens placering midt i lokalet har gjort, at alteret noget utraditionelt måtte placeres asymmetrisk mod syd i kirkens østende.

Det store kirkerum, der er delt i to lige store afsnit, tidligere omtalt som ”sydkirken” og ”nordkirken”, er præget af bænkene, der er anbragt, så sydkirkens er orienteret mod øst, mens nordkirkens vender mod syd. Hovedtrækkene i denne indretning er hentet fra det ældre kirkerum, sådan som det tog sig ud i årene før nedrivningen. Det meste af kirkens inventar stammer fra den gamle kirke og spænder aldersmæssigt over flere århundreder med særligt 1600-tallet og 1700-tallet stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, hvis fod og kumme muligvis ikke oprindeligt har hørt sammen, da de er lavet af forskellige slags granit.

Prædikestolen er fra omkring år 1600 og er opbygget af fem fag, som er udsmykket med et krucifiks og de fire evangelistsymboler. Himlen over prædikestolen er yngre, fra 1661, og er syvkantet.

Alterbordet er af fyrretræ og har en forside fra 1717, som er udsmykket med en malet, tremastet skonnert.

Altertavlen i barokstil er samtidig med alterbordsforsiden og indeholder centralt et maleri af den sidste nadver, mens tavlens to andre malerier forestiller Jesu fødsel og død på korset. De fire forgyldte medaljoner, som viser en engel, en okse, en løve og en ørn, er symboler for de fire evangelister. Alterskranken foran alteret er fra 1728.

Kirkens mange stolestader, altså bænkene, er fra 1844, og blev oprindeligt lavet til Ribe Domkirke. De blev overflyttet til Sønderho Kirke i 1903. De er udsmykket med spidse gavle i nygotisk stil. De karakteristiske ”lukkede” stole langs kirkens nordvæg er derimod sandsynligvis fra 1800-1806.

En anden bemærkelsesværdig del af kirkens inventar udgøres af de mange kirkeskibe, 14 i alt, som er fra mellem 1747 og 1920.

Af gravminder i kirken kan nævnes hele ni gravsten i selve kirken, som er fra mellem 1715 og 1813, mens der på kirkegården også findes en del historisk interessante gravminder fra perioden 1796-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fanø Sogns hjemmeside