Slettopskonnert
3-mastet slettopskonnert DANNEBROG af Svendborg, bygget 1916.
Af /M/S Museet for Søfart.
Lilla Dan
2-mastet topsejlsskonnert LILLA DAN
Af /M/S Museet for Sæfart.
Licens: CC BY NC SA 2.0

En skonnert er en sejlskibstype med gaffelsejl på alle master og stagsejl mellem den forreste mast og bovspryd og klyverbom. Med denne rigning kaldes den sletskonnert, eller man bruger den engelske betegnelse fore-and-aft skonnert. En topsejlsskonnert har desuden to råsejl, under- og overtopsejl, på den forreste mast. Rigget med et tredje råsejl, bramsejl, kaldes typen bramsejlsskonnert.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af engelsk schooner, som muligvis er afledt af scoon 'glide frem i vandoverfladen'; -t er tilføjet i analogi med ord som huggert og kæfert.

Betegnelsen skonnert er imidlertid ikke entydig, idet der er indikation af, at der er sket en sideløbende udvikling flere steder i verden. Således kan topsejlskonnerten muligvis ses som det sidste led i udviklingen af sejlskibe med råsejl, medens sletskonnerten kan være baseret på en ældre hollandsk skibstype uden råsejl.

En del af den seneste udvikling fandt sted i Nordamerika, fra midten af 1700-tallet og fremefter, idet der til kystfarten var behov for let manøvrerbare skibe med et begrænset behov for mandskab, men i 1800-tallet blev skibstypen populær også i Europa. Frem til midten af 1900-tallet sejlede der stadigt skonnerter i kystfart i Europa, dog nu med motor installeret.

Den klassiske skonnert havde to master, hvoraf den agterste var den højeste.

To-, tre- og firemastede skonnerter var også almindelige, men fem-, seks- og en enkelt amerikansk syvmastet skonnert forekom også.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig