Særslev Kirke

Kirkegården er mod vest hegnet af en ældre kirkemur, ligesom dele af kirkegårdsmuren mod nord kan være middelalderlig. Mod syd og øst er kirkegården udvidet i nyere tid (1854 og 1919). På kirkegården står et ligkapel fra cirka år 1900.

Kirken består af et romansk skib samt forskellige tilbygninger, bl.a. en romansk vestudvidelse (oprindeligt opført som tårn), senmiddelalderlige våbenhuse på nord- og sydsiden, et tårn fra samme byggeperiode og et langhuskor fra renæssancen.

Det romanske skib er opført af rå og kløvede marksten med brug af granitkvadre ved bygningshjørnerne. Fra tagrummene kan den romanske murbehandling iagttages, og facaderne har oprindelig været dækket med et tykt lag kalkpuds. Af romanske bygningsdetaljer er norddøren bevaret – om end i stærkt omdannet form – samt enkelte rundbuede vinduer, der i dag er muret til. Til skibet har der tidligere været et smallere kor, der blev nedrevet i renæssancen, men som kendes fra en arkæologisk udgravning i kirkegulvet i 1958.

Den ældste af kirkens tilbygninger er skibets vestudvidelse fra cirka 1250-1300. Denne bygningsdel, der giver sig til kende ved kraftigere mure, var oprindeligt opført som vesttårn, men blev i senmiddelalderen reduceret i højde, da det nuværende tårn blev opført. Bygningen er opført af rå og kløvede marksten.

Det nordre våbenhus er rejst i 1400-tallet og er bygget af teglsten på en syld (dvs. et fundament) af marksten. Bygningen er uden særlige kendetegn, bortset fra gavlens små toptinder. Det indre står med fladt træloft.

Kirkens tårn er opført i cirka år 1500 af teglsten over en syld af marksten. Tårnet kendetegnes af sine blændingsgavle, der er udsmykket med komplicerede højblændinger (dvs. murnicher). Tårnrummet er hvælvet, og adgangen til tårnets øvre etager sker via en trappe på nordsiden.

Kirkens søndre våbenhus er opført i begyndelsen af 1500-tallet med en kombineret funktion som våbenhus og kapel. Bygningen er af teglsten og rejst over en syld af granit. Sydgavlen er smykket med rektangulære højblændinger. Bygningen er hvælvet.

Langhuskoret, der er kirkens nyeste tilbygning, er måske rejst omkring år 1600. Bygningen savner særlige daterende træk, men er rejst af teglsten.

Kirkens tagværker er sammensat af dele fra forskellig tid. Over skib, tårn og våbenhuse er der senmiddelalderlige tagværker af egetræ. Også korets tagværk er af eg og givetvis det oprindelige.

Kirkebygningens indre er domineret af de hvidkalkede flader. De romanske bygningsdele fik indbygget hvælv i 1400-tallet.

Kirken har en række spredte synlige kalkmalerier, som stammer fra forskellige perioder. Den bedst bevarede er af en unggotisk udmaling (1300-tallet) med forskellige personafbildninger, men bevaringsgraden gør en sikker identifikation umulig.

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder, men kirkerummets indretning er gennemgående præget af den store istandsættelse i 1957-1958.

Den ældste inventargenstand er den romanske døbefont af granit, der er smykket med en tovsnoning langs kummens kant. Også alterbordet må være middelalderligt. Resterne af en degnestol fra middelalderen (cirka år 1500) med udskårne gavle er opstillet ved orglet.

Fra renæssancen stammer kirkens altertavle (1626) og prædikestolen (1608). Altertavlen er udformet med baldakin over hovedfeltet og har ligheder med tavlen i Føllenslev Kirke.

Kirkens klokker er støbt i 1616 og 1837.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Særslev Kirke på sogn.dk