Faktaboks

Sædinge Kirke
Sogn
Sædinge Sogn
Provsti
Maribo Domprovsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune
Sædinge Kirke
Sædinge Kirke af et romansk kor og skib og et tårn fra den sene gotik. I dag står kirken i blank mur med synlige munkesten. Den har røde, teglhængte tage. Foto: 2006.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Sædinge Kirke er en sognekirke, der ligger på et let hævet terræn i byens østlige del. Inden Rødby Fjords udtørring gik en fladvandet vig helt op til kirken.

Kirkegården

Kirkegården har angiveligt bevaret sine gamle grænser. Den omgives af et stendige med uregelmæssigt afrundede hjørner. Hovedindgangen med kørelåge er fra sydvest.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor og skib og et tårn i vest fra den sene gotik. I dag står kirken i blank mur med synlige munkesten og mange åbne bomhuller. Den har røde, teglhængte tage.

Den romanske kirke er bygget af usædvanlige tykke, røde og sorte teglsten. Koret har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og murene afsluttes af friser. Taggavlen prydes som skibets nyere, skalmurede taggavl af vandrette friser samt top- og bundtinder, der blev fornyet i 1892.

På korets sydside sidder en lille præstedør, som er meget ændret. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord og flere romanske vinduer. Nogle af vinduerne står som blændinger, dvs. dekorative murnicher, mens flere kan anes tilmuret i murværket. Sydsidens portal er tilmuret og ødelagt af et nutidigt vindue, ligesom i øvrigt nordsidens.

Tårnet er fra den sengotiske periode. I vest har tårnet en oprindelig, spidsbuet portal. Det er dækket med et markant, ottesidet spir tækket med spån.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, hvælvede loft fra gotikken. Koret har et ottedelt hvælv, mens skibet har fået to fag stjernehvælv. Tårnrummet dækkes af et ottedelt hvælv.

Mellem koret og skibet er en bred korbue, mens grov gennemhugning af uregelmæssig, spidsbuet form ind mod skibet. Tårnrummet har fra første færd været beregnet som forhal.

Skibets tagkonstruktion er middelalderlig, mens korets er fornyet.

Kalkmalerier

Kirkens kalkmalerier er meget bevaringsværdige. I koret ses kongernes tilbedelse og Sankt Peter ved himmelborgen, som oprindeligt har været dele af en større udsmykning fra perioden 1500-1520. Malerierne er udført af Brarupværkstedet, og de er aldrig blevet restaureret.

Over hvælvene er der bevaret rester efter en udsmykning af både koret og skibet fra den tidlige gotiske periode i årene 1300-1350. Her er særligt figuren af Sankt Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen særdeles bevaringsværdig.

Inventar

Af kirkens middelalderlige inventar er altertavlen bevaret. Den er en gotisk skabstavle fra 1400-tallets slutning med tilføjelser fra 1588. Den arkitektoniske opbygning huser fem scener i relief. I midten afbildes korsfæstelsen. I den nordlige fløj ses forneden Kristus i Getsemane have og foroven korsbæringen. I den sydlige fløj iklædes Kristus purpurkåben efter hudflettelsen, og derover ses tornekroningen. Altertavlen er et meget fint eksempel på, hvordan man i renæssancen har genanvendt en middelalderlig skabstavle.

I kirken hænger et korbuekrucifiks, som rimeligvis er fra omkring år 1600.

Pulpituret, dvs. et ophøjet galleri til orglet, er fra renæssancen. Det er fra 1600-tallet og er bygget ind i skibets vestende.

Prædikestolen stammer fra omkring år 1690. Den har på hjørnerne står dobbelte, snoede halvsøjler.

Kirkens bænke er fra 1800-tallets slutning.

Over indgangen til skibet er i tårnrummet et indmuret gibsrelief. Det er fra 1910, og det afbilder Jesus og den samaritanske kvinde. Relieffet er signeret T. Stein (1829-1901).

Døbefonten i kalksten er angiveligt fra 1900-tallet.

Gravminder

Indmuret i korets sydvæg er en gravsten fra 1585, og opstillet i tårnrummet er en gravsten fra 1638.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig