Sæby Kirke er sognekirke for købstaden Sæby på Vendsyssels østkyst. Kirken var i middelalderen tillige kirke for et karmeliterkloster, hvor klosterbygningerne siden er blevet revet ned. Kirken ligger centralt i den gamle bykerne og ganske kystnært, og kirkens tårn kan ses over stor afstand.
Faktaboks
Sæby Kirke
Vor Frue Kirke
- Sogn
- Sæby Sogn
- Provsti
- Frederikshavn Provsti
- Stift
- Aalborg Stift
- Kommune
- Frederikshavn Kommune
Sæby. Kalkmaleri udført af Sæbyværkstedet ca. 1510-25 på en af hvælvkapperne i Sæby Kirke i Vendsyssel. En mand ligger på sit dødsleje, og Djævelen henter hans sjæl, mens englen er magtesløs tilskuer. Skriftbåndets tekst er ulæselig; det er derfor usikkert, om den unge mand skal symbolisere den afdødes vellystige ungdom og dermed årsagen til, at det går hans sjæl så ilde efter døden, eller om han snarere er en ivrig elsker, der forfører enken, før hendes mand er blevet kold. Kalkmaleriets forlæg er en serie træsnit i blokbogen Ars moriendi (Kunsten at dø).
Kirkens og klostrets historie
De ældste dele af kirken er dateret til begyndelsen af 1400-tallet og blev oprindeligt opført som sognekirke i det lille fiskerleje Sæby. I løbet af 1400-tallet voksede fiskerlejet til en regulær købstad, der fra 1524 havde købstadsrettigheder. Kirken og byen var en del af børglumbispens interessesfære, da byens havn og tiltagende handel har været et vigtigt økonomisk knudepunkt i senmiddelalderen. I 1460’erne – muligvis i 1469 – blev der således oprettet et karmeliterkloster i byen på biskop Jep Friis’ (død 1486) foranledning. Klostret fik sognekirken overdraget, og bygningen fungerede efterfølgende som kombineret sogne- og klosterkirke.
Karmeliterordenen var en tiggerorden baseret på idealer om fattigdom og med en stor teologisk interesse for Jomfru Maria. Ordenen opstod i Det Hellige Land i 1100-tallet. Først i 1410 kom ordenen til Danmark, hvor der inden Reformationen blev anlagt i alt otte klostre. Ordensfolket var kendetegnet ved et stærkt akademisk, teologisk fokus.
I Sæby iværksatte karmeliterne en stor om- og udbygning af sognekirken og rejste et klosteranlæg på arealet nord for. Ved Reformationen blev klostret imidlertid afviklet, og fra 1536 blev kirken og klosterbygningerne på kongelig foranledning overdraget til byen. Mens kirken fortsatte som sognekirke, forsvandt klosterbygningerne i løbet af 1500-tallet.
Kirkebygningens historie
Kirken er bygget og udvidet i mange etaper fra ca. 1400 og frem til Reformationen.
Kirkens ældste del er de fire vestligste hvælvfag af langhuset, der blev opført omkring år 1400 som sognekirke. Kirken havde form som en langhuskirke og var bygget i gule og røde teglsten. Kirken var overhvælvet og havde kalkmalerier, og hvælvene var placeret væsentligt lavere end de nuværende, hvilket der stadig kan ses spor af på kirkens nordvæg.
Efter 1469, hvor sognekirken blev overdraget til karmeliterne, blev kirken kraftigt udvidet, så den passede til sin nye funktion som klosterkirke. Mod øst blev kirken gjort betragteligt større, da det nuværende langhuskor blev opført. Samtidigt blev murene forhøjet, og der blev indsat nye hvælvinger i hele kirkens langhus. Dette arbejde var afsluttet inden år 1500.
I perioden 1500-1530 blev det hvælvede sydkapel føjet til kirken, ligesom tårnet blev opført ud for vestgavlen.
Den nuværende kirke
Til trods for de mange byggefaser har kirken i dag et meget ensartet præg, hvilket også skyldes nogle omfattende restaureringsarbejder i starten af 1900-tallet. Kirkens teglstensmure hviler på kampestensfundamenter og fremstår i det ydre hvidkalkede og kendetegnes af en meget simpel facadearkitektur, der kun brydes af kirkens støttepiller. Kirkens spidsbuede og falsede vinduer blev etableret ved den store ombygning i omkring år 1500, men er siden blevet kraftigt forandret ved nyere restaureringer. Kirkens ældre nord- og syddør kan i dag ses i tilmuret form i det ydre murværk. Kirken har blytag.
Kirkens indre
Kirkens indre kendetegnes af de hvidkalkede flader, ligesom hvælvene og deres kalkmalerier er markante dele af rummets formgivning. Kirkens langhus har ikke markering af overgangen mellem kor og skib. Overgangen mellem langhuset og sydkapellet findes ved to brede arkader.
Kalkmalerier
Kirken har en meget rig kalkmaleriudsmykning. Ældst er en udsmykning fra midten af 1400-tallet, der oprindeligt var lavet til den ældre sognekirke, hvor man blandt andet kan se våbenskjolde for lokale adelsfolk.
Vigtigst er en stor udsmykning af kirkens nuværende hvælv fra omkring 1500 lavet af det såkaldte Sæbyværksted. Kalkmalerierne har Jomfru Marias historie som omdrejningspunkt, hvilket skyldes kirkens senmiddelalderlige status som klosterkirke for karmeliterne. Kalkmalerierne omfatter også afbildninger af flere af karmeliterordenens brødre med angivelse af deres navn og titler.
I kirkens kapel er der en fladedækkende udsmykning af hvælvene med forskellige planteornamenter fra 1500-tallets første del.
Inventar og gravminder
Kirkens inventar afspejler dels kirkens gamle funktion som klosterkirke, hvorfor der er bevaret en stor del af det middelalderlige inventar, men kirken har også et stort inventar fra renæssancen, der har forbindelse til byens store vækst som driftig købstad i 1500- og 1600-tallet.
Inventar fra middelalderen
Fra middelalderens klosterkirke er der bevaret en mængde inventar. Mest iøjnefaldende er den fornemme fløjaltertavle, der er importeret fra Nederlandene omkring 1525, og som viser scener fra Jomfru Marias liv. Ifølge et lokalt om end usandsynligt sagn skulle tavlen være fundet på stranden af en blind mand. I kapellet er der ophængt en løs figur af Maria med barnet, der er skåret i begyndelsen af 1500-tallet, som også er relateret til karmeliternes store interesse for Jomfru Maria.
Fra den oprindelige indretning af karmeliterbrødrenes kor stammer også en række fint udskårne bænke, der er fremstillet i slutningen af 1400-tallet. Der er bevaret både panelværk, klapsæder og gavle fra dette stoleværk, der oprindeligt har været beregnet på 32 karmeliterbrødre. Bænkegavlene er udsmykket med forskellige figurer – helgener, Jomfru Maria og klosterfolk – der står under en baldakin. Gavlene står i dag uden bemaling.
Fra middelalderen stammer også en del af de store krucifikser, der er ophængt i kirken
Inventar fra renæssancen
Kirkens prædikestol er et meget fornemt snedkerfremstillet arbejde fra renæssancen med tilhørende opgangspanel, der er smykket med talrige deltaljerede, malede felter. Stolens enorme, firkantede lydhimmel er dateret til 1577.
Kirken har ligeledes en døbefont i træ med tilhørende låg (fontelåg) fra 1645.
Alterbordsforsiden, alterstagerne og dele af kirkesølvet stammer fra renæssancen og har relation til lokale adelsfamilier.
Inventar fra nyere tid
Kirkens klokker er støbt i 1905 og 1926.
Gravminder
Kirken rummer talrige epitafier, dvs. mindesmærker, fra renæssancen, hvor hovedparten er fra 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Disse er sat over byens driftige købmænd og deres familier.
De forsvundne klosterbygninger
I tillæg til kirken har der på nordsiden været rejst et klosteranlæg, hvor karmeliterbrødrene har boet. Bygningerne forsvandt efter Reformationen, men flere af bygningerne er arkæologisk undersøgt.
Op mod kirkens kor – omtrent hvor de nye sognebygninger står – har klostrets østfløj stået. Denne bygning, der har været rejst af teglsten på svære kampestensfundamenter, rummede klosterfolkets sovesal (dormitoriet) samt kapitelsalen, der var klostrets meget vigtige møderum.
Derudover har klostret haft en nordfløj, hvor spisesalen (refektoriet) var placeret, og en vestfløj, der sammen har afgrænset en stor rektangulær klostergård. Langs med bygningerne og ud mod klostergården har der løbet en forbindelsesgang – den såkaldte korsgang – der har sikret, at klosterfolket tørskoet kunne komme rundt i de forskellige bygninger. Korsgangen i Sæby var konstrueret i bindingsværk, hvilket har været usædvanligt.
I tilknytning til det firefløjede anlæg har der lidt længere mod nord været en fritstående bygning med kælder, der er undersøgt arkæologisk, og som antages at have hørt til klostret. Denne kan have været brugt til opbevaring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.