Rumæniens forhistorie

De ældste fund fra Rumæniens forhistorie er pebble tools og håndkiler fra ældre palæolitisk tid. Den mellempalæolitiske moustérien-kultur er godt repræsenteret. I yngre palæolitisk tid efterfulgtes aurignacien med lokal basis i moustérien-traditionen af gravettien. For nylig er der i Cuciulat-hulen fundet malerier i palæolitisk stil, bl.a. en hest.

Bopladser fra mesolitikum er fundet langs floderne. Efter 6500 f.v.t. blev de spredt befolkede områder bosat sydfra af de ældste bønder, hvis bopladser, fx Gura Baciului i Transsylvanien, med bl.a. bemalet keramik knytter sig til den græske proto-Sesklo-kultur.

Fra ca. 6000 f.v.t. kendes rige neolitiske kulturer. I Cucuteni-kulturen når keramikken et højdepunkt, bemalet bl.a. med spiralmønstre. Karakteristisk er lerstatuetter, mest berømt to siddende figurer fra Cernavoda, og tempelmodeller i ler. Ca. 4000 f.v.t. begyndte udnyttelsen af kobber og guld, og især fra denne tid kendes byhøje med mægtige kulturlag.

Bronzealderen begyndte ca. 2300 f.v.t. I skattefundet fra Apa indgår sværd og dekorerede kultøkser i bronze, og i skatten fra Persinari et guldsværd, 12 gulddolke og tre sølvøkser; begge fund dateres til ca. 1600 f.v.t. Jern begyndte at dukke op ca. 1000 f.v.t.; på denne tid var Rumænien under indflydelse fra urnemarkskulturen med den særlige religiøse symbolik omfattende solbilleder og svømmefugle, som det ses på en kedelvogn fra Bujoru.

Efter grundlæggelse af græske kolonier ved Sortehavet ca. 600 f.v.t. opstod en rig thrakisk kultur i Rumænien og Bulgarien med højdepunkt i 300-tallet f.v.t. Der kendes pragtfulde drevne guld- og sølvarbejder, fx fra fyrstegrave ved Peretu og Aghigiol. Ca. 300 f.v.t. vandrede keltere fra Ungarn ind i Transsylvanien, og der kendes flere keltiske gravpladser, bl.a. ved Ciumeşti, hvor der er fundet en fyrstegrav med en hjelm, kronet med en stor falkefigur. I Moldavien mod øst vidner fund fra Poineşti-Lukasevka-kulturen om germansk bosættelse i det 2. og 1. århundrede f.v.t.