Urnemarkskultur, sammenfattende betegnelse for en række sene europæiske bronzealderkulturer (ca. 1300-700 f.Kr.), hvis gravskik er kendetegnet ved større gravfelter med urnegrave under flad mark, såkaldte urnemarker. Kerneområderne findes i Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Syd- og Mellemtyskland og det østlige Frankrig, men også store dele af Italien, Balkan, Polen, Sydfrankrig og Den Iberiske Halvø kan regnes for omfattet af urnemarkskulturen. Ikke blot i gravskikken ses fællestræk; også i den religiøse kunst fremtræder forbindende elementer som solbilleder og solskibe med stævne i form af svømmefugle.