Aurignacien, ældre del af yngre palæolitikum i Europa og Nærorienten, dvs. ca. 32.000-26.000 år tilbage. Aurignac-hulen ligger 60 km sydvest for Toulouse i Sydfrankrig. Redskaberne er flækker med kraftig kanthugning, kølformede skrabere og benspidser.

Faktaboks

Etymologi
Navnet aurignacien er fransk, efter Aurignac i Sydfrankrig.

Fund fra Cro-Magnon har givet navn til den tids mennesketype, der skabte den ældste kendte kunst i Europa: statuetter, stenrelieffer og hulemalerier med dyremotiver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig