Ruds Vedby Kirke

De ældste bevarede bygningsdele er resterne af den romanske kirkes skib, som findes i murværket i det nuværende skibs to vestlige fag. De er opført i rå og kløvede kampesten. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige stadig i brug om end i omdannet form, mens norddøren er blændet. Der var oprindeligt to vinduer i hver af den romanske kirkes langmure.

Skibets vestlige gavl blev revet ned og genopbygget i munkesten i 1200-tallet.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

Langhuskoret har ikke bevaret nærmere daterende enkeltheder, men stammer antagelig fra tiden 1450-1525. Koret har sikkert altid været ensidigt belyst af de to spidsbuede vinduer mod syd.

Mod vest har det sengotiske tårn i den nederste del et senere vindue, og under taget er der mod alle verdenshjørner dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. På tre af siderne sidder de samlet i fladbuede murfelter. Taggavlene har dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher, som efterligner de tidligere, gotiske, men de stammer fra en ommuring i 1859.

Gravkapellet på skibets nordside er opført i 1769 som familiebegravelse for kirkeejeren, amtmand Joachim Hartwig Barner. Det har siden 1906 været benyttet som ligkapel.

Såvel flankemurenes vinduer som gavldøren har kurvehanksbue med slutsten. Det er dekoreret i rokokostil med pilastre, dvs. halvsøjler, øreblændinger, dvs. murnicher med små knæk i hjørnerne, og planteagtig ornamentik. Det dekorative skema er nært beslægtet med stilen i en række vestsjællandske herregårde (Lerchenborg) og borgerhuse (Kalundborg) fra årtierne omkring 1750. Øverst er det afvalmede tag let opskalket, hvilket er begrebet for tagets lidt pudsige svungne linjer.

Ved en hovedrestaurering 1859 lavede man en række ændringer, som fortsat præger kirken. I tilslutning til korets eksisterende støttepiller opførte man to små annekser, som dels er et sakristi mod øst, dels mod nord et vindfang til kirkeejeren. Begge annekser har små spidsbuede støbejernsvinduer.

Våbenhuset blev i det væsentlige nyopført med spinkle flankemure, gotisk blændingsgavl samt spidsbuet dør og vindue. Dog rummer den svære gavl antagelig oprindeligt murværk.

På langhusets sydside samt i tårnrummet indsatte man ligeledes i 1859 nye vinduer, og koret fik på ny en kamtakket blændingsgavl.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Korets hvælv er fra dets opførelse, og skibet fik formentlig i 1400-tallet indsat to krydshvælv. Tårnrummet er sat i forbindelse med skibet ved indmuring af en spidsbuet arkade.

Interiøret i gravkapellet udmærker sig ved væggenes og loftets fine stukarbejder, der er udformet som fyldinger beriget med rokokoornamentik. Her er bevaret et oprindeligt flisegulv af norsk marmor.

Den romanske døbefont af granit er af den såkaldte Kalundborgtype. Foden er formet som en omvendt terningkapitæl. Kummen har en rundstav forneden og en tovstav ved mundingsranden.

I Ruds Vedby Kirke er bevaret et sengotisk korbuekrucifiks fra 1500-1525. Som det fremgår af navnet, hang det oprindeligt over korbuen. Krucifikset indgår i en gruppe af lignende arbejder i Højby, Slots-Bjærgby, Lundforlund, Vemmelev og Nørre Dalby.

Altertavlen fra 1509-1515 er af høj kvalitet både i træskærerarbejdet og tavlens ikonografiske indhold. Derudover er bemalingen fra 1696 af maleren Hans Lauridsen af høj kvalitet.

Midterskabet har en fremstilling af Johannes Døberen med to profeter samt på fløjene fire scener fra Johannes Døberens liv og martyrium. På fløjenes yderside har der formentligt været flere scener fra Johannes Døberens liv.

I det danske materiale findes der kun én anden tavle, i Ubberud Kirke, der har Johannes Døberen som centralt motiv.

Prædikestolen fra 1677 har fem fag, hvori der er arkader med evangelisterne på hver side af midterfagets våbenskjolde. På hjørnerne er der store svungne søjler.