Rolfsted Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Rolfsted er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I løbet af middelalderen gennemgik kirken en lang række ændringer, hvis rækkefølge kun delvist lader sig fastslå med sikkerhed. I såvel koret som skibet erstattede man i 1300-tallet for en stor dels vedkommende sidemurenes indersider med teglsten. Her fornyede man også korgavlen, så den fik sine kamtakker og tre spidsbuede murfelter med spidsbuede og runde blændinger.

I middelalderens seneste århundrede tilføjede man et tårn i vest og et våbenhus på skibets sydside. Våbenhuset er anbragt ud for den romanske kirkes syddør, og dets glatte gavl med kamtakker glatte er helt fornyet.

Tårnet har i den nederste del genanvendte romanske granitkvadre. Det har under taget fladbuede glamhuller til klokkernes lyd og på taggavlene kamtakker og udførlige dekorationer med blændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme er foroven dekoreret med en tovsnoning og herunder arkader.

Prædikestolen fra 1593 er udført i renæssancestil. Den var oprindeligt opsat som en såkaldt lektorieprædikestol foran korbuen. Den har i fagene arkader med rent dekorative relieffer, som indgår i en helstøbt ornamental udsmykning. På hjørnerne er der flere søjler med kanellurer og høje bælter.

Altertavlen fra omkring år 1596 er en såkaldt katekismustavle med baldakin, da den i felterne har haft tekststykker. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der en baldakin, og herover ses et såkaldt topstykke med dekorativt udskårne vinger. Mellem de yderste søjler er der felter med tekststykker. I det store, midterste felt er der et maleri fra omkring maleri 1850, der viser Jesus, der velsigner brødet. Maleriet er efter et værk af Carlo Dolci.

Alterbordets paneler er fra omkring år 1600. Det har lave arkader med pilastre, dvs. halvsøjler.

I den sydøstlige støttepille er der indmuret en romansk gravsten i to dele.