Ringsebølle Kirke

Kirkegården er meget lille og formet som en ottekant. Den er aldrig udvidet, og den indhegnes mod nord af mure i kampesten. På de andre sider afgrænses den af et stakit. Kirkegården har mod syd en kørelåge.

Skibet samt den vestlige del af koret er opført i romansk tid. De er bygget i forholdsvis små granitkvadre. I gotisk tid er koret udvidet mod øst med et fag i munkesten. Våbenhuset ved skibets syddør er fra 1870.

Kirken står i dag i blank mur med synlige sten bortset fra korets øst- og nordside samt skibets østlige gavl, der har cementpuds. Kirken har røde tegltage.

Af den romanske kirke står nu kun skibet og det vestlige fag af koret. Der har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord i skibet. Af dem er den nordlige tilmuret, mens den sydlige stadig er i brug. Af kirkens romanske vinduer ses kun få eller ingen bevarede detaljer.

Over syddøren er et relief med en kampscene, der er friskt og fortræffeligt hugget. Det viser et tydeligt forsøg på at karakterisere de to mænd ved forskel i ledsagerdyr og tidstypisk bevæbning og udstyr. I virkeligheden er det sikkert en fremstilling af kampen mellem det onde og det gode, hvor ondskaben er karakteriseret ved en bjørn, en økse og et rundt skjold af orientalsk form som en erindring fra korstogene.

I gotisk tid er den østlige del af koret nedrevet og en ny, temmelig lang og lav korbygning opført. Korbygningen er i øvrigt nu uden oprindelige detaljer, men den har i gavlen tre rundbuer med blændinger, dvs. murnicher, og søjler imellem.

Våbenhuset på skibets sydside er så stærkt omdannet i 1870, at der intet er bevaret, som kan tjene til at datere ældre dele. Det kan derfor regnes som en total ombygning af det tidligere gotiske våbenhus. Her er en del af langmurene bevaret i de nuværende.

I 1870 blev kirken istandsat. Den fik nye, rundbuede jernvinduer, og alt murværket af teglsten blev dækket med cementpuds, der blev fuget som kvadermurværk. Alle tagværkerne blev fornyet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft med spidse buer. Det blev opført i perioden efter korets udvidelse i gotisk tid. Den brede korbue er den eneste detalje i det indre, der er bevaret fra den romanske periode.

Af middelalderligt inventar er kun bevaret enkelte stykker.

Døbefonten i granit er således fra den romanske periode. Den har en tøndeformet kumme og et dåbsfad af sydtysk arbejde fra tiden omkring år 1575.

Klokken i skibets vestlige gavl er fra den sene romanske periode omkring 1200-tallets første halvdel.

Prædikestolen er fra 1870. Den er i nyromansk stil med tre rundbuefag. Stilen er egetræsådret, dvs. den er bemalet, så den ligner egetræ.

Altertavlen har et maleri af Kristi opstandelse, som er signeret A. Dorph (1831-1914) 1870. Det sidder i en samtidig, egetræsådret ramme.

Kirkens bænke og degnestol er egetræsådret ligesom de forrige inventarstykker fra 1870.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ringsebølle på sogn.dk