Raklev Kirke

Kirkegården hegnes af mure, hvor størstedelen er fra 1860’erne, om end dens afgrænsning mod vest og syd kan repræsentere forholdene på grundlæggelsestidspunkt. Kirkegården er i nyere tid blevet udvidet, særligt mod nord.

Raklev Kirke udmærker sig ved at være en af de få kirker, der er opført umiddelbart efter Reformationen til en luthersk menighed. Kirkens grundlægger var Melchior Jensen, som var tidligere klosterforstander ved franciskanerklostret i Kalundborg. Raklev sogn var i middelalderen en del af Kalundborg Sct. Olai sogn, men udskiltes i 1540’erne. Kirkens grundsten blev nedlagt i 1547.

Kirken udgøres af et stort langhus fra midten af 1500-tallet, hvortil der kort tid efter er føjet vesttårn, sakristi og våbenhus. Et nu forsvundet nordre våbenhus har tidligere sluttet sig til langhusets nordside.

Alle kirkens bygningsdele er opført af teglsten over fremspringende syld (dvs. et fundament) af marksten. Langhuset er meget enkelt i udformning, og de kalkede facader er uden mange detaljer. Kun gavltrekanterne er prydet med trappeformede kamtakker og blændinger (dvs. murnicher).

Langhusets indre er præget af kirkerummets størrelse – meget bredt, men ikke højloftet – og er i modsætning til normen i samtidens kirkebyggeri udformet med fladt træloft.

Kirkens tårn er samtidigt med eller lidt yngre end langhuset. Tårnet har et tøndehvælvet tårnrum; det rejser sig i flere etager og har adgang fra en trappe på sydsiden. Gavlenes udformning modsvarer langhusets.

Sakristiet er opført i 1578, men kendetegnes ved de samme arkitektoniske detaljer som den øvrige kirke. I lighed med tårnrummet er sakristiet hvælvet med et tøndehvælv og er indrettet med en velbevaret renæssancekamin mod nordvæggen.

Våbenhuset er ligeledes fra renæssancen og præget af enkle former. Bygningen er indrettet i to etager, hvoraf den øvre har haft karakter af opbevaringsrum. På nordsiden og i tråd med egnens byggetradition har der været et nordre våbenhus, hvis udformning ikke kendes. Bygningen blev allerede revet ned i 1600-tallet.

Over langhus, tårn og sakristi er de oprindelige tagværker fra 1500-tallet bevaret. De er udført af egetræ.

I kirken findes en kalkmalet frise med et mindedigt over kirkens stifter Melchior Jensen. Den kalkmalede dekoration er placeret langs væggene i langhuset direkte under loftsbjælkerne og dateres til 1557.

Raklev Kirke rummer et rigt inventar fra forskellige tidsperioder. Selvom kirken først er opført efter middelalderen, rummer den enkelte middelalderlige inventarstykker, der må være overdraget fra andre, eventuelt nedrevne, kirker fra lokalområdet.

Fra middelalderen stammer kirkens alterbordsplade og døbefont. Sidstnævnte er et importarbejde fra 1200-tallet af gotlandsk kalksten. Ligeledes fra middelalderen er det senmiddelalderlige skab, der findes i sakristiet.

Fra kirkens opførelsestid er den jernbundne sakristidør bevaret.

Fra renæssancen stammer dele af kirkens stoleværk, hvor særligt gavle og låger er rigt udskåret. Det samme gælder prædikestolen, der er dateret til 1613 og udsmykket med evangelistmotiver. Fra 1668 stammer kirkens altertavle, der er skåret af Lorentz Jørgensen. Den rigt udskårne altertavle står uden staffering (dvs. bemaling og udsmykning) og har et motiv af nadveren i hovedfeltet.

Kirkens klokker er støbt i 1601 og 1629.

I kirken findes flere gravsten fra renæssancen, bl.a. en grå kalkstensplade, der er lagt over Melchior Jensen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Raklev Kirke på sogn.dk