Rørup Kirke er en middelalderlig bygning, som med sine ombygninger vidner om skiftende tiders behov. Bl.a. har den fået et nyt, helstøbt tårn i midten af 1700-tallet. Kirken er særligt seværdig på grund af sit fornemme inventar, da den har en fornem romansk døbefont, en prædikestol af den berømte billedskærer Claus Berg og en usædvanlig altertavle fra rokokoperioden.
Kirken ligger ensomt blandt markerne lige syd for motorvejen, omtrent 23 kilometer nordøst for Assens.
Den romanske kirke er kun bevaret i skibets indre mure, da den i den gotiske periode blev forlænget mod vest og bygget om til en langhuskirke, hvor skibet og koret går i et. Tårnet er fra 1755, mens tværskibet mod nord er fra midten af 1800-tallet.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Rørup Kirke afviger orienteringen mod nord. I dag er kirkens gotiske dele i blank mur med synlige byggematerialer, mens de senere tilbygninger er kalket hvide. Kirken har røde tegltage foruden tårnet, der er kobbertækket.
Kirken er oprindeligt opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Rørup er kirken opført i granit.
Den ældste kirke er dog kun bevaret i dele af skibets mure, da flere steder udenpå senere har fået munkesten. Der lader dog til at være bevaret flere romanske vinduer som murblændinger i langmurene.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Korets og skibets ombygninger er opført i sten fra de nedrevne dele og brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den gotiske periode udvidede man skibet mod vest, og man rev man i Rørup Kirke den romanske kirkes kor ned og opførte et nyt i skibets bredde. Herved fik man en gotisk langhuskirke uden nævneværdige dekorative anslag.
Tårnet vest for skibet er fra 1755. Det har om hjørnerne svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og øverst på murene dobbelte vindueshuller. Det har et kobbertækket tag, som er kronet af et spir med lanterne. Heri sidder kirkens to klokker.
Tværskibet på skibets nordside blev tilføjet i 1845-1846.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Rørup Kirke inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen, renæssancen og rokokoen er repræsenteret med sjældent fornemme og helstøbte værker.
Prædikestolen er en del af den prædikestol fra 1591, som den berømte billedskærer Claus Berg udførte til Sankt Knuds Kirke i Odense. Den blev i 1758 solgt i to stykker, hvor det ene blev yderligere splittet op. Delene fra Sankt Knuds Kirkes overdådige prædikestol fra renæssancen er nu derfor at finde i Rørup, Harndrup og Gelsted. De har alle i fagene udsøgte relieffer og på hjørnerne adskillige korintiske søjler med høje, ornamentale bælter om bunden.
Altertavlen er et usædvanligt arbejde fra rokokoen i midten af 1700-tallet. Den er bygget i brædder, men den er bemalet perspektivisk, så den fremstår som en arkitektonisk konstruktion med søjler, vinger på siderne og en svungen, brudt gavl. Illusionsmaleriets fortegnede perspektiv henleder opmærksomheden på det centrale maleri, der viser den sidste nadver. Altertavlen har paralleller i fem andre fynske kirker, nemlig Verninge, Østrup, Hjadstrup, Ejlby og Klinte, og de må alle tilskrives maleren Niels Poulsen Dahlin (1720-1785).
Der er i kirken bevaret to ligsten fra renæssancen i 1500-tallet efter Reformationen, og på kirkegården findes det Cederfeld de Simonsen’ske familiegravsted.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.