Faktaboks

Pierre Agostini
Født
23. juli 1941, Tunis, Tunesien
Pierre Agostini
Pierre Agostini fotograferet i 2014.
Pierre Agostini
Af /Ritzau Scanpix.

Pierre Agostini er en fransk fysiker, der i 2023 fik Nobelprisen i fysik sammen med fransk-svenske Anne L'Huillier og ungarsk-østrigske Ferenc Krausz for deres opfindelser af eksperimentelle metoder indenfor attosekundvidenskab, der benyttes til at studere elektronernes færden i atomer og molekyler.

Arbejdet, der førte til Nobelprisen

Det lykkedes i 2001 Pierre Agostini og hans forskningsgruppe ved Paris-Saclay-Universitetet for første gang at skabe og undersøge en række på hinanden følgende lyspulser i det ultraviolette område. Lyspulserne havde en varighed på kun 250 atto-sekunder. Et attosekund svarer til at dividere et sekund med 1000 seks gange. Sådanne ultrakorte lyspulser matcher den hastighed, hvormed processer sker inde i atomer og molekyler, og derfor kan lyspulserne udnyttes til at undersøge elektronernes bevægelser inde i atomer og molekyler.

Til at måle pulsernes varighed brugte Agostini og hans medarbejdere en avanceret måleteknik, som de selv havde udviklet i 1994 kaldet RABBIT-metoden. RABBIT er en forkortelse for engelsk reconstruction of attosecond beating by interference of two-photon transitions.

Pierre Agostinis karriere

Pierre Agostini studerede ved Aix-Marseille-Universitetet i Frankrig. Han forsvarede sin doktorgrad ved samme universitet i 1968. Efterfølgende forskede han ved Paris-Saclay-Universitetet indtil 2002, hvor han rejste til USA og arbejdede ved Brookhaven National Laboratory. Han blev professor ved Ohio State University i 2005.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig