Ferenc Krausz er en ungarsk-østrigsk fysiker, der i 2023 fik Nobelprisen i fysik sammen med fransk-svenske Anne L'Huillier og franskmanden Pierre Agostini for deres opfindelser af eksperimentelle metoder indenfor attosekundvidenskab, der benyttes til at studere elektroners bevægelse i atomer og molekyler.
Ferenc Krausz fotograferet i München i oktober 2015. Af Tamás Kovács/EPA/Ritzau/Scanpix.
Begrænset anvendelse
Ferenc Krausz
Faktaboks
Ferenc Krausz
- Født
- 17. maj 1962, Mór, Ungarn
Ferenc Krausz taler på Max-Planck-Instituttet i Garching i Tyskland den 3. oktober 2023 efter meddelelsen om, at han er en af modtagerne af årets Nobelpris i fysik.
Arbejdet, der førte til Nobelprisen
Det lykkedes i 2001 Ferenc Krausz og hans forskningsgruppe ved det Tekniske Universitet i Wien for første gang at skabe og måle en isoleret lyspuls med en varighed på 650 atto-sekunder. Et attosekund svarer til at dividere et sekund med 1000 6 gange. Sådanne ultrakorte lyspulser i atto-sekund-området svarer til tidsskalaen for elektronprocesser indeni atomer og molekyler, og derfor kan de skabte lyspulser bruges til at undersøge elektronernes bevægelser inde i atomer og molekyler.
Til at måle de isolerede lyspulsers varighed brugte Krausz og hans medarbejdere en avanceret måleteknik, der kaldes streaking.
Ferenc Krausz' karriere
Krausz studerede fysik ved Eötvös Loránd-Universitetet og det Tekniske Universitet i Budapest i Ungarn i perioden 1981-1985. Han fik sin ph.d. i laserfysik ved det Tekniske Universitet i Wien i Østrig i 1991 og blev lektor sammesteds i 1996 og professor der i 1999. Siden 2003 har Krausz været leder af Max Planck-Instituttet for Optik i Garching i Tyskland, og siden 2004 har han også været professor i eksperimentalfysik ved Ludwig Maximilian Universitet i München i Tyskland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.