Piemonte

Piemonte.

.

Piemonte, Italiens største og en af de folkerigeste regioner; 25.399 km2, 4,4 mio. indb. (2014). Mod vest og nord grænser regionen op til hhv. Frankrig og Schweiz. De største byer er Torino, som også er regionshovedstad, Novara, Asti og Alessandria; de fire byer er administrationsbyer for regionens fire provinser med de samme navne.

Betingelserne for landbrugsproduktion er gode på den flade, frugtbare Poslette, som dækker over 25% af arealet, samt på en del af det omkransende småbakkede terræn. Nedbøren er tilstrækkelig med over 700 mm om året, og det bjergrige terræn giver gode vandingsmuligheder. Landbruget er højproduktivt med et stort kvæghold. De vigtigste afgrøder er ris, majs, hvede, kartofler, vin (især SØ for Torino) og frugt. Inden for industrien dominerer bilproduktion (FIAT i Torino) og elektromekanisk produktion (især kontormaskiner). Der findes desuden en del håndværkspræget småindustri. Servicesektoren er Piemontes største og hurtigst voksende, især inden for handel, turisme og finansiering.Pga. tilbagegang i industrien er området præget af arbejdsløshed.

Historie

I begyndelsen af 1000-t. fremtrådte Piemonte som en del af hertugdømmet Savoyens besiddelser. Beliggenheden som en del af grænselandet mellem Italien og Frankrig, har i høj grad bestemt regionens skæbne. Efter de italienske kriges afslutning i 1559 lykkedes det hertugerne af Savoyen at sikre sig herredømmet over Piemonte og i 1600-t. at konsolidere og udvide besiddelserne. I 1700-t.s arvefølgekrige erhvervede hertugerne også Sardinien og kongetitlen for det savoyske hus, og Piemontes største by, Torino, blev hovedstad for kongeriget.

Under Napoleonskrigene indlemmedes Piemonte og Savoyen i Frankrig, men Piemonte genopstod i sit gamle omfang i 1815, dog kraftigt hæmmet af østrigsk dominans over det øvrige norditalienske område. I 1840'erne blev Piemonte et samlingspunkt for Risorgimento, og den savoyske kong Vittorio Emmanuele 2. og udenrigsminister Camillo Cavour sikrede fra 1859 Napoleon 3.s støtte mod Østrig til den italienske samling under huset Savoyen. Prisen var afståelse af det gamle savoyske kerneland og Nizza (nuv. Nice) til Frankrig. 1859-70 gennemførtes samlingen fra Torino, der efter 1865 måtte opgive sin status som hovedstad til Firenze, før hovedstaden i 1871 blev Rom.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig