Risorgimento

Artikelstart

Risorgimento, (ital. 'genrejsning'), ideologiske og litterære strømninger, der i 1700- og 1800-t. havde et samlet og uafhængigt Italien som mål.

Risorgimento-bevægelsen omfattede mange grupperinger, der gik i forskellige ideologiske retninger, bl.a. Giuseppe Mazzinis organisation Giovine Italia, der arbejdede for en demokratisk republik gennem en folkelig rejsning, og neo-guelferne, som ønskede et samlet Italien under paven. Det blev dog en moderatliberal linje, som med udspring i kongeriget Sardinien (Piemonte og Sardinien) blev styrende for samlingen efter de mislykkede liberale og republikanske revolutioner 1848-49.

Med fransk hjælp lykkedes det Piemonte under ledelse af premierminister Camillo Benso di Cavour at besejre østrigerne i Lombardiet i 1859. Efter indlemmelsen af kongeriet Begge Sicilier, som Giuseppe Garibaldi havde befriet i 1860, samt flere centralitalienske småstater blev det meste af Italien i 1861 proklameret som et samlet, konstitutionelt kongerige under huset Savoyen.

I 1866 indlemmedes Venezia og i 1870 Kirkestaten, hvilket som regel anses for afslutningen på Risorgimento-perioden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig