Faktaboks

Oleg den Vise

Helgi

Levetid - kommentar
Død efter 2. september 911; fødsels- og dødstidspunkterne er i øvrigt ukendte

Oleg den Vise var storfyrste, grundlægger af Rusriget. Der kun én sikker datering i Olegs historie, og det er også den første sikre datering i den såkaldte Nestorkrønike, nemlig den 2. september 911. Det er dateringen på den Freds- og bistandstraktat, som Rusforhandlere indgik med den byzantinske kejser Leon 6. og hans medkejser Alexander på vegne af Oleg, Storfyrste af Rus. Teksten er skrevet ind i den såkaldte Nestorkrønike i oldrussisk oversættelse fra græsk.

Oleg, med tilnavnet den vise eller synske, skal ifølge Nestorkrøniken være en slægtning til Rurik, mens han ifølge et bevaret fragment af en formodet ældre krønikekilde blot karakteriseres som en hærfører (vojevoda), der alene er knyttet til Ruriks angivelige og åbenbart meget unge søn, Igor. I begge kilder fremstilles han som formynder for Igor, et formynderskab, der dog varede til hans død og langt udover Igors barndom. Fælles for de to kilder er også at der til deres fortælling om Oleg knytter sig adskillige folkloristiske træk, der genfindes i såvel byzantinske som norrøne værker, et tema som den danske slavist Adolf Stender-Petersen i 1934 skrev en vigtig afhandling om.

Felttoget mod syd

På et tidspunkt, der i Nestorkrøniken sættes til 882, igangsatte Oleg et felttog mod syd i spidsen for en koalition, der ikke blot bestod af skandinaviske rus, men også nogle af de øvrige lokale folkeslag. Først erobrede han Smolensk nær overgangen mellem floder, der løber til Østersøen, og Dnepr, der løber til Sortehavet. Overgangsstedet, der måske er identisk med det nuværende Gnjozdovo, forstærkedes med en garnison. Derfra fortsatte de til Ljubetj, et vigtigt støttepunkt højt over Dneprs venstre bred. Også det blev erobret og garsoniseret.

Erobringen af Kijev

Fra Ljubetj nåede hæren frem til Kijev (det nuværende Kyiv), der på det tidspunkt regeredes af to skandinaviske fyrster Askold (Høskuldr) og Dir (Dýri). De narredes ved en krigslist af typen ”trojansk hest”, hvorved byen kunne erobres. Herefter blev de to fyrster dræbt. Med erobringen af Kijev kontrollerede Oleg nu den samlede flodvej fra Østersøen via Ladogasøen og videre til Sortehavet; den rute, der senere i Nestorkrøniken fik påhæftet betegnelsen Vejen fra varægerne til grækerne, aksen, hvorom Rusriget blev dannet.

Krig og fred med Byzans

Efter at have konsolideret sig i Kijev samlede Oleg i 907 ifølge Nestorkrøniken en stor koalitionshær, der rettede et åbenbart alvorligt angreb mod Konstantinopels mure. Det blev imidlertid vanskeliggjort ved, at byzantinerne afspærrede Det Gyldne Horn, så rus-skibene ikke kunne nærme sig murene. Det fandt kronikøren råd for fra sit arsenal af krigsliste og vandrehistorier ved at lade Oleg befale sine mænd at sætte hjul på skibene. På den måde kom de alligevel op til murene. Herefter indvilgede byzantinerne i at betale for at forhindre angrebet og åbenbart også at indlede fredsforhandlinger. I hvert fald tilføjer Nestorkrøniken her under 907 et uddrag af en traktattekst, som kan være et udkast til den traktat, der blev indgået i 911.

911-traktaten

Traktaten tager først og fremmest sigte på at genoprette fred og gode naboforhold. Men derudover indeholder den række gensidige artikler der sætter regler for hvad der skal ske i forhold til drab, tyveri, inklusive tyveri af slaver eller undvegne sådanne, strandinger og strandingsgods m.m. For rus gælder særlige regler for dem, der vil gå i byzantinsk tjeneste; skulle de dø i tjenesten, sættes der regler for, hvad der skal ske med deres ejendele.

Et interessant træk i traktaten i forhold til den traktat, Olegs efterfølger Igor indgik med Byzans i 944, er, at den byzantinske part over for modparten ”rus” i 911 slet og ret betegnes som ”kristne” som synonymt med grækere. Den sprogbrug kunne ikke gentages i den nye traktat 33 år senere, idet der da måtte skelnes mellem både "kristne" og "ikke-kristne" rus – eller som det også formuleres "døbte" og "udøbte rus".

Rigsdannelsen

At rus har kunnet indgå en sådan omfattende traktat med Byzans signalerer, at Rus nu må betragtes som en egentlig skandinavisk domineret rigsdannelse grundlagt under Olegs styre.

Olegs død

Øjensynligt havde ingen, da de eksisterende krønikekilder blev til omkring år 1100, nogen konkret viden om Olegs død. Kun en ting er de enige om: at han døde ved et bid i foden fra en slange. Dette er en reminiscens af en vandrehistorie, der senere næsten identisk fortælles i Orvar Odds saga. En spådom udsiger, at Olegs yndlingshest vil blive hans død. Den blev dræbt. Længe efter opsøgte Oleg stedet, hånede spådommen og trampede på hovedskallen, hvorfra en slange bed Oleg dødeligt i foden.

Hverken hvor det skete eller tidspunktet er der omkring 1100 enighed om. Den lange version findes i Nestorkrøniken, der lader dødsfaldet ske i Kijev 912 og hævder, at Olegs gravhøj endnu findes i byen. Den korte version, der kan være blevet til ca. 1095, er uden absolut kronologi, men lægger dog dødsfaldet lidt senere. Den har to versioner af hvor det skete: 1. hinsides havet, altså i Skandinavien, 2. i (Staraja) Ladoga, hvor man endnu i dag kan udpege en gravhøj ved Volkhovs bred som Olegs.

Det eneste, vi med sikkerhed kan sige om tidspunktet for Olegs død er således, at det skete efter 2. september 911. At hans ry som Rusrigets grundlægger var stort omkring 1100, viser den folklore i form af vandrehistorier, der da knyttedes til ham i modsætning til Rurik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig