Oleg den Vise

På et tidspunkt, der i Nestorkrøniken sættes til 882, igangsatte Oleg et felttog mod syd i spidsen for en koalition, der ikke blot bestod af skandinaviske rus, men også nogle af de øvrige lokale folkeslag. Først erobrede han Smolensk nær overgangen mellem floder, der løber til Østersøen, og Dnepr, der løber til Sortehavet. Overgangsstedet, der måske er identisk med det nuværende Gnjozdovo, forstærkedes med en garnison. Derfra fortsatte de til Ljubetj, et vigtigt støttepunkt højt over Dneprs venstre bred. Også det blev erobret og garsoniseret.

Efter at have konsolideret sig i Kijev samlede Oleg i 907 ifølge Nestorkrøniken en stor koalitionshær, der rettede et åbenbart alvorligt angreb mod Konstantinopels mure. Det blev imidlertid vanskeliggjort ved, at byzantinerne afspærrede Det Gyldne Horn, så rus-skibene ikke kunne nærme sig murene. Det fandt kronikøren råd for fra sit arsenal af krigsliste og vandrehistorier ved at lade Oleg befale sine mænd at sætte hjul på skibene. På den måde kom de alligevel op til murene. Herefter indvilgede byzantinerne i at betale for at forhindre angrebet og åbenbart også at indlede fredsforhandlinger. I hvert fald tilføjer Nestorkrøniken her under 907 et uddrag af en traktattekst, som kan være et udkast til den traktat, der blev indgået i 911.

Øjensynligt havde ingen, da de eksisterende krønikekilder blev til omkring år 1100, nogen konkret viden om Olegs død. Kun en ting er de enige om: at han døde ved et bid i foden fra en slange. Dette er en reminiscens af en vandrehistorie, der senere næsten identisk fortælles i Orvar Odds saga. En spådom udsiger, at Olegs yndlingshest vil blive hans død. Den blev dræbt. Længe efter opsøgte Oleg stedet, hånede spådommen og trampede på hovedskallen, hvorfra en slange bed Oleg dødeligt i foden.

Hverken hvor det skete eller tidspunktet er der omkring 1100 enighed om. Den lange version findes i Nestorkrøniken, der lader dødsfaldet ske i Kijev 912 og hævder, at Olegs gravhøj endnu findes i byen. Den korte version, der kan være blevet til ca. 1095, er uden absolut kronologi, men lægger dog dødsfaldet lidt senere. Den har to versioner af hvor det skete: 1. hinsides havet, altså i Skandinavien, 2. i (Staraja) Ladoga, hvor man endnu i dag kan udpege en gravhøj ved Volkhovs bred som Olegs.

Det eneste, vi med sikkerhed kan sige om tidspunktet for Olegs død er således, at det skete efter 2. september 911. At hans ry som Rusrigets grundlægger var stort omkring 1100, viser den folklore i form af vandrehistorier, der da knyttedes til ham i modsætning til Rurik.

• Ruslands historie indtil 1689
• Svjatoslav Igorevitj