Dnepr er grænseflod mellem Moldova og Ukraine. Her afpatruljeres den af en patruljebåd fra Ukraine.

.

Dnepr, Europas tredjelængste flod (efter Volga og Donau), 2200 km lang. Den udspringer i Valdajhøjene vest for Moskva, løber sydpå gennem Hviderusland og Ukraine og udmunder i Sortehavet.

Faktaboks

Etymologi
Floden Dnepr hedder på oldgræsk Borysthenes, og på ukrainsk Dnipro.

Sammen med bifloderne Berezina, Pripjat og Desna afvander den et stort område, bl.a. med udstrakte sumpområder, skove og græsstepper. Floden er sejlbar over ca. 1700 km og udgør sammen med bifloder og kanalforbindelse til Volga og Wisła en vigtig trafikåre for bl.a. storbyerne Kijev og Dnepropetrovsk. Floden er en såkaldt moden flod med ringe faldhøjde (i alt kun 253 m), men vandmængden er stor nok til en betydelig elproduktion, bl.a. i Dneprogres.

Dnepr var i middelalderen et vigtigt led i handelsruterne, der via Novgorod og Kijev forbandt Skandinavien og Det Byzantinske Rige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig