Faktaboks

Octavia minor

Octavia den yngre

Født
Nola, Italien
Død
Rom, Italien
Levetid - kommentar
ca. 66 - 11 f.v.t.
Octavia minor, buste.
Af .

Octavia minor var ældre søster til Octavian, den senere Kejser Augustus. Hendes tilnavn minor indikerer, at hun var den yngre af to Octavia'er, hvoraf den anden ville have båret navnet major. Det skyldes det romerske navnesystem, hvor kvinder kun blev navngivet med den feminine form af slægtens navn (gens familia), i dette tilfælde plebejerslægten Octavii.

Octavias tidlige liv

Octavias tidlige liv er desværre ikke beskrevet i kilderne, men det formodes, at hun modtog en grundig uddannelse, acceptabel for kvinder af hendes status. Denne uddannelse har inkluderet sprogundervisning i latin og græsk, poesi, musik og en indførelse i slægtens politiske historie, altså om, hvilke medlemmer der havde beklædt et politisk embede eller vundet en triumf og hvornår. Dertil ville hun også have tillært sig mere traditionelle evner såsom vævning og husholdning.

Ægteskabet med Marcellus

Octavia indgik sit første ægteskab omkring 54 f.v.t. med senatoren og den senere konsul Marcellus. Dette ægteskab har været arrangeret af Octavias stedfar, idet hendes far, Octavius, døde i hendes tidlige barndom. Octavia var gift med Marcellus frem til hans død i 40 f.v.t. De fik tre børn sammen, deriblandt sønnen Marcellus, den senere tronarving til Augustus.

Ægteskabet med Marcus Antonius

Efter borgerkrigen ved Perusia og Marcus Antonius' hustru Fulvias død, blev Octavia i 40 f.v.t. forlovet og gift med Marcus Antonius for at bekræfte den interne fred og harmoni (concordia) og det fornyede venskab mellem Antonius og Octavian. Antonius fik præget særlige mønter til minde om begivenheden. Disse mønter bar Octavias portræt og menes at være de første romerske mønter med et portræt af en levende kvinde. De første år af ægteskabet mellem Octavia og Antonius synes at have været lykkelige.

Forsoningen mellem Antonius og Octavian

I 37 f.v.t. var Antonius og Octavian på randen af borgerkrig med hinanden. De to parter mødtes med hver sine legioner, klar til krig, ved byen Tarentum (det nuværende Taranto). Octavia havde insisteret på at ankomme med sin mand og var således også til stede.

Legionærerne nægtede at kæmpe og tvang derfor de to generaler til at indlede forhandlinger, der varede størsteparten af året. Om end Octavia højst sandsynligt ikke deltog i de officielle møder mellem de to generaler, giver kilderne hende en afgørende rolle i forsoningen og den efterfølgende pagt mellem Antonius og Octavian og giver hende æren for den efterfølgende fred.

Årene 37 til 23 f.v.t.

Efter mødet ved Tarentum rejste Antonius til Østen for at føre krig mod Partherriget. Octavia forblev i Italien og flyttede med sine børn samt med Antonius' børn med Fulvia ind i Antonius' villa i Rom.

I 35 f.v.t. fik Octavia en række æresbevisninger fra Senatet, højst sandsynligt på foranledning af Octavian. Disse omfattede bl.a. offentlige statuer af hende, men mest iøjnefaldende blev hun skænket Tribunernes Ukrænkelighed (lat. sacrosanctitas). Det betød, at enhver der fysisk rørte Octavia, eller i øvrigt krænkede hende eller lignende, kunne blive straffet under romersk lov.

Antonius indleder forhold til Kleopatra

I samme periode havde Octavias mand, Antonius, indledt et romantisk forhold med Kleopatra, den ægyptiske dronning. Dette forhold resulterede i, at Antonius lod sig skille fra Octavia i 33 f.v.t. Snart fulgte borgerkrig mellem Antonius og Octavian, som endte, da Antonius og Kleopatra begik selvmord i Alexandria i 30 f.v.t.

Sønnen Marcellus dør

Octavia var nu søster til Roms enehersker. I 27 f.v.t. fik Octavian navnet Augustus og var nu priceps (først blandt ligemænd). Efter Antonius' død påtog Octavia sig rollen at opdrage og varetage Antonius' børns uddannelse, også hans børn med Kleopatra. Octavias ældste søn, Marcellus, var en af Augustus' yndlinge og anses for at have været Augustus' arving. Marcellus døde pludseligt i en ung alder af sygdom i 23 f.v.t., hvilket efterlod Octavia i stor sorg.

Octavias sene liv

Octavia ansås ofte som den nye Cornelia, et kvindeligt ideal og forbillede i den nye augustæiske tid. Hun var velgører for uddannelse og byggede et bibliotek og videnscenter i Rom, hvor Portico Octaviae (passende placeret ved siden af Marcellus' teater, dedikeret til Octavias afdøde søn) er det eneste, der står tilbage.

Hun er blandt andet afbildet på Ara Pacis, det Augustæiske fredsalter, sammen med resten af den kejserlige familie.

Octavia døde i 11 f.v.t. Hun blev æret med en statsbegravelse med gravtaler fra både hendes svigersøn og fra Augustus. Hun blev begravet i Augustus' mausoleumMarsmarken nord for Rom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig