Cornelia

Cornelia med tilnavnet Gracchernes Moder var datter af den berømte general Scipio Africanus (den ældre), som havde besejret Hannibal i den 2. Puniske Krig. Cornelia blev født til patricierslægten Cornelii og var en ud af en søskendeflok på 4. Cornelia kaldes Gracchernes Moder, med reference til hendes to sønner Tiberius og Gaius Gracchus, begge folketribuner i den tidlige Senrepublik og begge myrdet i politisk vold der kendetegnede deres samtid. Hun blev i augustæisk tid betegnet som prototypen for en Romersk matrona (latin 'ærbar gift kvinde') og moder.

Der vides ikke meget om hendes yngre år eller hendes første og eneste ægteskab. Grundet sin fars kendte forkærlighed for græsk kultur samt familiens formue er Cornelia højst sandsynligt vokset op i et meget rigt og kulturelt hjem. Hun har formodentlig modtaget undervisning fra barnsben i både latin og græsk samt familiehistorie og politisk historie. Hun prises af senere kilder for sit elegante talte og skrevne latin.

Cornelia blev gift med plebejeren Tiberius Sempronius Gracchus (senior), højst sandsynligt efter sin fars død i 183 f.v.t. Det siges, at dette ægteskab producerede 12 børn, hvoraf kun 3 overlevede til voksenlivet og kun datteren Sempronia overlevede Cornelia selv. Cornelias mand døde omkring 154 f.v.t., og Cornelia viede herefter sin tilværelse til sin uddannelse og til opdragelsen af sine børn. En berømt anekdote beretter om, hvordan Cornelia modtog en kvinde fra Campania. Denne kvinde fortalte i stolte vendinger om sine mange dyre juveler og smykker og dermed om sin store rigdom og lykke. Kvinden spurgte derpå til Cornelia og til hendes smykker og juveler. Netop da kom Cornelias børn ind i rummet, hvorpå Cornelia pegede på sine børn og sagde "disse er mine juveler". Historien tjener som et såkaldt exempla (forbillede) for en romersk kvinde og mor.

Hun giftede sig aldrig igen, om end det siges, at selv Ptolemæus, Konge af Ægypten, tilbød hende ægteskab. Det er usikkert om der er sandhed i denne historie, men Cornelia har været styrtende rig og derfor et attraktivt match. Senere tradition hyller hende for det særlige i at være univira – hustru til blot én mand.